Kursus i træbyggeri med CLT

Kursets formål er at vejlede i projektering og udførelse af træbyggeri og etagebyggeri med CLT-elementer. Sammen med eksterne foredragsholderne vil vi inspirere med eksempler og erfaringer fra aktuelle træbyggerier med CLT-elementer. Kurset er overvejende en gentagelse af vores CLT-kursus fra april 2024.

På kurset tager vi udgangspunkt i den nyeste TRÆhåndbog ’TRÆ 80 Træbyggeri med CLT’, og vi præsenterer byggetekniske anvisninger til projektering og udførelse af CLT-byggeri under danske forhold og som lever op til de danske normer og regler. Blandt foredragsholderne er forfatterne til TRÆ 80 og andre eksperter. Glæd dig til at se eksempler og erfaringer fra aktuelle træbyggerier med CLT-elementer i Danmark.

Bliv guidet til at gennemføre en effektiv byggeproces
Formålet med kurset er at give dig praktisk vejledning i at projektere og udføre byggeri med CLT-elementer. Du vil på kurset få viden om:

  • Byggetekniske detaljer i CLT-byggeri
  • Anbefalinger og erfaringer fra aktuelle CLT-projekter i Danmark og internationalt
  • Eksempler på løsninger for bygningsdetaljer: etagedæk, ydervægge, sokkel, tage, vådrum og knudepunkter
  • Overblik over CLT-elementers kvaliteter og overfladeforarbejdning
  • Opbygning af facader og tagkonstruktion
  • Valg af byggesystem, fx skivebyggeri, søjle-bjælke eller søjle-pladebyggeri
  • Læring i dimensionering vha. bæreevnetabeller
  • Planlægning af montage, håndtering af fugt, brandbeskyttelse og akustiske forhold

Bemærk, at kurset indeholder dimensionering af CLT med bæreevnetabeller, men ikke undervisning i beregninger.

› Se program for dagen

Målgruppe
Kurset henvender sig primært til arkitekter, konstruktører, entreprenører, ingeniører og bygherrer.

Hvor og hvornår
Kurset afholdes i Glostrup 26. februar 2025 og i Horsens 27. februar 2025.

Kursuspris
Medlem af Træinformation: 3.900 kr.
Medlem af DI Byggeri Træsektionen eller Gulvsektionen: 4.400 kr.
Ikke-medlem: 5.200 kr.
I kursusprisen er inkluderet forplejning på dagen. Priserne er ekskl. moms.

Rabat
Early Bird: tilmeld dig senest den 20. december og få 10% rabat.
Hvis I er fire eller flere deltagere fra samme firma, får I 25% rabat på den samlede kursuspris.