Kursus i træfacader og træbeskyttelse

Kurset gennemgår muligheder for facadeopbygninger af træ og forskellige træarters og modificeret træs anvendelsesmuligheder samt patinering, overfladebehandling, konstruktiv træbeskyttelse, kemisk træbeskyttelse og vedligeholdelse.

› Se program for dagen

På kurset præsenterer vi principper for opbygning af facader og ydervægge i træ. Vi fortæller om anvendelsesmuligheder for ydervægge lavet som in-situ, præfab, modulvægge.

Du kommer til at høre om:

  • Designløsninger med fokus på udtryk og sektionering af facader
  • Ventilation af facader
  • Montage af facade
  • Muligheden for niveaufri adgang med træfacader

På kurset vil du få viden om træarter, ubehandlet træ, imprægneret og modificeret træ. Du vil lære om, hvor de forskellige typer træ kan benyttes, hvad deres forventede levetid er, samt hvordan de patinerer. Desuden fortæller vi om forudsætninger og muligheder for overfladebehandling, der kan forlænge levetiden af facaden.

Vi redegør for brandkrav til facader, de nye EU-regler om klassificering af træbeklædning samt de gældende regler til profilering af klasse 2 beklædning.

Målgruppe
Kurset henvender sig til både projekterende og udførende.

Tid og sted
København: den 27. november 2024 kl. 8.30 – 16.00
Sted: Langelinie Pavillonen, Langelinie 10, 2100 København Ø
Se mulighederne for offentlig transport og parkering ved Langelinie Pavillonen

Horsens: den 28. november 2024 kl. 8.30 – 16.00
Sted: Scandic Opus Horsens, Egebjergvej 1, 8700 Horsens

Kursuspris
Medlem af Træinformation: 3.700 kr.
Medlem af DI Byggeri Træsektionen eller Gulvsektionen: 4.200 kr.
Ikke-medlem: 4.900 kr.
I kursusprisen er inkluderet forplejning på dagen. Priserne er ekskl. moms.

Rabatter
Early Bird rabat: 10% rabat på kursusprisen ved tilmelding senest den 5. oktober 2024.

Hvis I er fire eller flere deltagere fra samme firma, får I 25% rabat på den samlede kursuspris.

Ved oprettelse af medlemskab af Træinformation senest 14 dage efter kursets afholdelse, tilbydes du kurset til medlemspris.