Forslag til klimaindsatser i byggeriet er uambitiøse

Boligminister Kaare Dybvad har netop fremlagt en vejledning til en frivillig bæredygtighedsklasse med en testperiode på to til tre år uden reelle incitamenter.

”Vi savner en anbefaling til at have en klasse for grænseværdier i LCA-/miljøaftrykket. En LCA-beregning fortæller kun noget, hvis den bliver holdt oppe mod nogle mål. Der bør som minimum være en læsevejledning med øvre, middel og nedre kvartil fra de 60 bygningseksempler, som SBi hidtil har regnet på, og som fungerer som en slags reference, bygherren kan sammenligne resultatet med”, udtaler Mikael Koch, direktør hos Træinformation.

I SBi’s rapport Klimapåvirkning fra 60 bygninger – muligheder for udformning af referenceværdier til LCA for bygninger vurderes det hidtil største antal bygningscases indsamlet i Danmark i forhold til klimapåvirkning. Her indgår livscyklusvurdering (LCA) som et centralt værktøj til at dokumentere bygningers klimaaftryk som følge af fremstilling og bortskaffelse af byggematerialer samt energiforbrug i driftsfasen. I denne rapport er der indsamlet og udarbejdet LCA’er for 60 danske bygningscases. Der er udviklet referenceværdier for bygningers klimaaftryk, der kan bruges som pejlemærker for fremtidige byggerier. Det er en oplagt mulighed at bruge denne rapports referenceværdier til det klimavenlige byggeri.

I foråret 2020 nedsatte regeringen et Klimapartnerskab med repræsentanter fra byggebranchen, som i marts udkom med rapporten Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren. Rapporten indeholder forslag til regeringen om, hvilke indsatser som kan bidrage til at nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030.

Boligminister Kaare Dybvads vejledning ligger langt fra Klimapartnerskabets anbefalinger om, at alle bygninger skal beregne en LCA for at få byggetilladelse og overholde en forholdsvis lav og nem grænse på max. 12kg CO2 pr. m2 pr. år. Derudover anbefalede Klimapartnerskabet et forslag om, at grænsen i den frivillige klasse skulle være 8,5kg CO2 pr. m2 pr år, som svarer til øvre kvartil i SBi’s beregning af LCA på 60 referencebygninger.

Hvis vi kun foretager LCA-beregninger uden nogen målsætninger eller grænseværdier, som ministerens vejledning lægger op til, så mener vi ikke, at det vil få nogen effekt på klimaet – andet end at indsamle data.

Vi kan komme rigtigt langt, hvis vi har modet til at bygge mere med træ, men vi kan også komme langt med de af Klimapartnerskabets foreslåede grænseværdier, som kan løses med mange forskellige byggematerialer. Så hvorfor vente to til tre år, når vi allerede har løsningen?

Byggeriet kan uden omkostninger for samfundet præstere en markant CO2-reduktion. Denne øvelse er markant sværere at løse i fx transport- og landbrugssektoren, og det bliver sværere, jo længere vi udsætter det.

I andre lande, som fx Sverige, Finland og Holland, er der opsat krav for grænseværdier, og hvis ikke man når under en specifik grænse, får man ingen byggetilladelse.

› Læs også Foreningen af Træ i Byggeriets vurdering af vejledningen