Lærebøger i CLT- og Trækonstruktioner + Beregning af forbindelser

Pris: 964,00 kr.

Medlemspris: 680,00 kr.

Priser ekskl. moms

Varer leveres fragt- og gebyrfrit i Danmark til erhvervsadresse eller GLS pakkeshop.
Som medlem af Træinformation kan du læse bogen online

Beregning af CLT-konstruktioner
Manuskript: Jacob Ettrup Petersen
Redaktion: Træinformation
Udgave: 1. udg. 2020, 248 sider
Copyright ©Træinformation 2020
ISBN nr.: 978-87-90856-24-3

Beregning af trækonstruktioner
Manuskript: Jørgen Munch-Andersen, Hans Jørgen Larsen
Redaktion: Træinformation
Udgave: 2. udg. 2023, 132 sider
Copyright ©Træinformation 2023
ISBN nr.: 978-87-94485-01-2

Beregning af forbindelser
Manuskript: Jørgen Munch-Andersen, Hans Jørgen Larsen
Redaktion: Træinformation
Udgave: 2. udg. 2016, 64 sider
Copyright ©Træinformation 2016
ISBN nr.: 978-87-90856-04-5

Køb af fysiske bøger inkluderer ikke rådgivning, da denne er forbeholdt virksomheder, der er medlem af Træinformation.
› Læs mere om fordelene ved et medlemskab

Sættet indeholder Beregning af CLT-konstruktioner og Beregning af trækonstruktioner samt Beregning af forbindelser.

Beregning af CLT-konstruktioner
Denne publikation er en lærebog om beregning af CLT-konstruktioner, der retter sig både mod uddannelsen af ingeniører og mod de projekterende, især rådgivende ingeniører. Bogen kan også anvendes af konstruktører eller andre, der finder interesse for statiske beregninger af CLT-konstruktioner. Brugeren forudsættes at have en grundlæggende viden om beregning af bærende konstruktioner.

Indenfor de senere år er man mange steder i verden begyndt at anvende CLT-elementer (krydslamineret træ) som et miljøvenligt alternativ til betonelementer. Hverken Eurocode 5 eller danske lærebøger behandler dimensioneringen, men denne lærebog giver en samlet fremstilling tilpasset danske forhold og supplerer dermed lærebøgerne Beregning af trækonstruktioner (2016) og Beregning af forbindelser (2016).

Opbygningen med tværgående lag i CLT-elementerne giver mange konstruktive fordele. Ved dimensionering af både dæk og vægge skal der tages hensyn til forhold som rullende forskydning, samlinger og brandmodstand. Bogen angiver metoder til at håndtere disse forhold og indeholder desuden et afsnit om vibrationer, der kan anvendes for alle typer dækkonstruktioner i træ og kompositter med træ.

Beregning af trækonstruktioner
Denne bog giver en grundlæggende viden om træ som konstruktionsmateriale og design af konstruktioner af træ fx limtræ, konstruktionstræ og pladematerialer af træ. Gennem teori og eksempler får læseren en grundig indføring i træets styrkeegenskaber, herunder hvordan bæreevnen af trækonstruktioner beregnes og den statiske dokumentation udføres. Bogen tænkes anvendt sammen med bogen Beregning af forbindelser (Træinformation, 2016).

Bogen er dels målrettet uddannelse af ingeniører og bygningskonstruktører, dels mod praksis – rådgivende ingeniører, udførende, produktudviklere og andre projekterende. Læseren forudsættes at have en grundlæggende viden om beregning af bærende konstruktioner.

Lærebogen vil blive opdateret efter behov. Kommentarer og forslag til forbedringer, herunder forslag til eksempler er velkomne. Bogen er baseret på gældende regler pr. 1. august 2023, det vil primært sige Eurocode 5 Trækonstruktioner – Del 1-1 Generelt – Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner med tilhørende tillæg A1 og A2 samt dansk nationalt anneks. Vedrørende Del 1-2 Generelt – Brandteknisk dimensionering henvises til TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2.

Beregning af forbindelser
Bogen indeholder Træinformations anbefalede styrkeværdier for typiske forbindelsesmidler, samt dokumentation for nogle mere gunstige beregningsforudsætninger end angivet i Eurocode 5. Bæreevnen af søm, skruer og bolte kan bestemmes med programmet SømDIM, der er udarbejdet sammen med alle førende leverandører af forbindelsesmidler. Bogen fungerer også som brugerlicens til programmet SømDim, der kan anvendes til at beregne bæreevnen af søm, skruer, bolt og dorne efter Eurocode 5. Adgangen til SømDim fremgår af forordet i bogen.

›  Se tillæg og rettelsesblad til bøgerne