Kom med til Danish Wood Award 2023

Hvilket af de seks projekter, der vinder Danish Wood Award 2023, bliver afsløret 25.oktober kl. 15.00-17.30 ved en prisoverrækkelse i Forsamlingshuset Onkel Dannys Plads, 1711 København V.

Det er gratis at deltage. Vi gør dog opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser.

› Læs mere om de udvalgte projekter til Danish Wood Award 2023


PROGRAM FOR DANISH WOOD AWARD

Kl. 15:00
Velkomst ved formand for priskomitéen Mikael Koch, direktør for Træinformation, og Martin Skou Heidemann, bestyrelsesformand for DI Byggeri Træsektionen.

Kl. 15:10
Forelæsning ved arkitekt Søren Nielsen, partner Vandkunsten: ”Arkitekturens Nødvendighed” om hvordan udviklingen i arkitekturen sker med afsæt i udefrakommende nødvendigheder. I dag er løsningen på klimaudfordringer den dominerende nødvendighed. Vi finder de bedste løsninger i tværfaglige samarbejder. Men løsninger er aldrig nok i arkitekturen. Vi forlanger også æstetik og brugskvalitet. Når vi omfavner klimaudfordringen, skal det være for at forbedre livskvaliteten. 

 Kl. 15:40  
Præsentation af de seks besigtigede projekter ved priskomiteens medlemmer  

Kl. 16.10
Vinderen af Danish Wood Award 2023 afsløres af formand for priskomitéen Mikael Koch, direktør for Træinformation, og Martin Skou Heidemann, bestyrelsesformand for DI Byggeri Træsektionen.

Kl.  16.20 

Begrundelse for valg af vinderprojektet ved arkitekt Anna Maria Indrio, partner Atena Studio 

Kl.  16.30 
Prismodtagerens præsentation af vinderprojektet og andre træprojekter 

Kl. 17.00
Vin & snacks 

Kl. 17.30  
Tillykke og tak for denne gang