Ny udgave af TRÆ 75 Træspær
TRÆ 75 Træspær udkommer nu i 2. udgave
Er du projekterende eller udførende med ansvar for valg, dimensionering, bestilling, rejsning eller afstivning af spær, så er håndbogen TRÆ 75 Træspær måske noget for dig.
Vi har netop revideret både den online og trykte bog, og tillæg fra oktober 2020, juli 2023 og juni 2025 er nu indarbejdet. Antallet af tabeller for træbjælker er bl.a. udvidet efter ønske fra bogens brugere, så der nu er beregnet lysvidde L for taghældninger med 5 graders intervaller fra 15°-45° taghældning. Tabellerne kan bruges til dimensionering af træbjælker anvendt i tagkonstruktioner, både som bjælkespær, bjælkelag og som tværbjælker.
Ændringerne er indarbejdet i både den online og trykte nye 2. udgave af bogen.
Har du en ældre udgave af vores bøger?
Dine TRÆhåndbøger har lang levetid …hvis du holder dem ajour. Har du en ældre TRÆhåndbog liggende, vil du altid kunne finde de nyeste tillæg på vores hjemmeside, hvorfra du kan downloade tillægget og lægge det ind i din bog. Dette er en service til alle, der køber bøger hos os – medlemmer som ikke-medlemmer.
› Læs TRÆ 75 online (kun for medlemmer)