Kursus i etagebyggeri i træ 6. maj og 7. maj 2026
Få den samlede viden om etagebyggeri i træ på én dag – fra valg af byggesystem til færdig montage. Kurset kombinerer teori med konkrete erfaringer fra aktuelle danske projekter.
Hvad får du med hjem?
- Byggesystemer og konstruktion
Konstruktive principper, statiske overvejelser og robusthed i fleretagsbyggeri. Vi gennemgår CLT, LVL, limtræ og træskelet-konstruktioner, samt hvordan disse byggesystemer kan kombineres. Du får indsigt i opbygning af etagedæk, vægge, tagkonstruktioner og udformning af samlingsdetaljer.
- Akustik
Anbefalinger til lydisolering i træetagebyggeri, resultater fra aktuelle lydmålinger og praktiske løsninger til at opfylde de danske krav.
- Brandsikring
Brandtekniske krav og løsninger til etagebyggeri i træ, håndtering af afvigelser og anbefalinger baseret på gennemførte projekter.
- Fugt og tæthed
Fugtteknik, fugthåndtering i installationer og vådrum, samt løsninger til facadesystemer og tæthedskrav.
- Produktion og montage
Hvordan sikrer du en god designproces og et godt resultat på byggepladsen? Få leverandørerfaringer, anbefalinger til tolerancer, projektkrav, ydelsesfordeling og montageteknik fra både producent- og entreprenørperspektiv.
Du møder erfarne specialister
Oplægsholdere fra Artelia, Rambøll, CLT Denmark og NCC deler deres erfaringer fra de seneste projekter – både succeser og læringspunkter. Du får eksempler fra virkeligheden og svar på de konkrete udfordringer, du møder i praksis.
Program
› Se programmet for dagen
Målgruppe
Arkitekter, konstruktører, ingeniører, entreprenører og bygherrer
Tid og sted
Glostrup: Glostrup Park Hotel: den 6. maj 2026
Horsens: Scandic Opus Horsens: den 7. maj 2026
Spørgsmål?
Kontakt Træinformation på 45 28 03 33 eller [email protected]
