Ny udgave af TRÆfakta 12
TRÆfakta 12 Lette terrændæk – med præciseringer om fugt, radon og stabilitet
TRÆfakta 12 Lette terrændæk er nu udkommet i en opdateret 2. udgave.
Opdateringen indeholder en række redaktionelle præciseringer og faglige justeringer, som gør vejledningen endnu mere anvendelig i projektering og udførelse, blandt andet:
- Præciseringer vedrørende fugt- og radonspærrer, herunder krav til tæt udførelse af samlinger.
- Supplerende anvisninger om stabilitet og funderingsforhold ved renovering og udskiftning af eksisterende terrændæk.
Desuden er henvisninger til TRÆhåndbøger og bygningsreglement opdateret. Ændringerne er nu indarbejdet i både den trykte og den digitale udgave.
Medlemmer kan læse den opdaterede udgave på Træindex.dk, og den trykte udgave kan købes i vores webshop. Har du en tidligere udgave, kan du læse rettelsesbladet med en samlet oversigt over ændringerne.
› Læs TRÆfakta 12 online (for medlemmer)
