Kommende kurser

Træinformations kursusprogram for det næste halvår er på plads – sæt kryds i kalenderen allerede nu.

På baggrund af tilbagemeldingen fra vores seneste brugerundersøgelser, har vi udvalgt de mest efterspurgte emner til kommende kurser.

For at sikre, at du får den nyeste viden, som du kan bruge i dit arbejde, har vi håndplukket nogle af de mest relevante eksperter i branchen til at holde foredragene.

Læs om de enkelte kurser herunder.

Detaljeret program, agenda og mulighed for tilmelding bliver snarest opdateret i vores kursuskalender.

 

Kursus: Tagkonstruktioner (januar 2017)

Dato
Tirsdag den 24. januar 2017 hos KLP Ejendomme i København S
Onsdag den 25. januar 2017 på Hotel Opus i Horsens

Kursusbeskrivelse
Kurset gennemgår forhold, der skal tages hensyn til ved valg, projektering og udførelse af tagkonstruktioner med træspær, både af hensyn til styrke og stabilitet og afledning af regnvand. Både nybyggeri og tagrenovering behandles.

Løsninger for afstivning og lægtning af tagkonstruktioner gennemgås med udgangspunkt i håndbøgerne TRÆ 58 Træspær 2, TRÆ 65 Taglægter og TRÆ 60 Træplader. Der suppleres med baggrund for reglerne for ujævnt fordelt snelast (foranlediget af skader under snestormene de senere år) og principper for afstivning af store spær med løs top (hvor utilstrækkelig afstivning bl.a. har forårsaget kollaps af flere supermarkedstage). Fastgørelse af solpaneler behandles ligeledes, herunder vurdering af om bæreevnen af eksisterende spær er tilstrækkelig.

Hensigtsmæssige kombinationer af tagdækninger og undertage beskrives med fokus på robusthed og levetid. Udformningen af detaljer ved tagfod, kip og udhæng behandles med ud-gangspunkt i håndbøgerne TRÆ 67 Undertage og TRÆ 56 Træskelethuse.

Detaljeret program for dagen er under udarbejdelse.

> Se program og tilmeld dig her