15. JUNI 2026 Kursus: Træfacader – design og udførelse I forbindelse med udgivelsen af den nye TRÆ 81 Træfacader inviterer Træinformation til en kursusdag med fokus på de vigtigste opdaterede anvisninger, praktiske løsninger og aktuelle erfaringer fra dansk træbyggeri. Træfacader er mere aktuelle end nogensinde, og samtidig stilles der stadig større krav til dokumentation og materialevalg. Hvordan vælger du den mest egnede træart? Hvornår kan du anvende ubehandlet træ? Hvordan håndterer du brandkravene i praksis? Og hvad betyder konstruktiv træbeskyttelse for levetiden? Kurset tager afsæt i den nye publikation TRÆ 81 Træfacader, som erstatter TRÆ 55. Her får du overblik over de vigtigste nye og reviderede anvisninger samt den nyeste viden om træfacader i praksis. Dagen samler specialister fra DBI, Teknologisk Institut, Vandkunsten og Træinformation, som deler både teknisk viden, dokumenterede erfaringer og konkrete eksempler fra aktuelle byggeprojekter. Du får blandt andet indsigt i: Overblik over de nye og reviderede anvisninger for træfacader Valg af træarter, beklædningsbrædder og kvalitet Holdbarhed, levetid og patinering af træfacader Brandkrav og løsninger til facader og udvendige beklædninger Ubehandlede træfacader og løsninger til byggeri i højden Modificering, imprægnering og overfladebeskyttelse Konstruktiv træbeskyttelse og korrekt udførelse Aktuelle facadeprojekter og erfaringer fra praksis Program › Se programmet for dagen Hvad får du ud af kurset? Kurset er en faglig efteruddannelsesdag, hvor du får et stærkere grundlag for at projektere, specificere og udføre træfacader, der både opfylder kravene til arkitektur, brand og holdbarhed. Du får indblik i løsninger, som du kan bruge direkte i dine projekter. Målgruppe Kurset henvender sig til arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, entreprenører, producenter og andre, der arbejder med projektering, udførelse eller rådgivning inden for træbyggeri. Tid og sted 23. september 2026 i Glostrup: Glostrup Park Hotel 24. september 2026 i Horsens: Scandic Opus Horsens Kursuspris Medlem af Træinformation: 3.900 kr. Medlem af Tømrer & Snedker Branchen under Dansk Industri: 4.400 kr. Ikke-medlem: 5.570 kr. I kursusprisen er inkluderet forplejning på dagen. Priserne er ekskl. moms. Rabat Early Bird: Tilmeld dig inden den 1. juli og få 10% rabat. Hvis I er fire eller flere deltagere fra samme firma, får I 25% rabat på den samlede kursuspris. Spørgsmål? Kontakt Træinformation på 45 28 03 33 eller [email protected]