Ny bog sætter fokus på træbyggeri i brandklasse 1 og 2
Medlemmer af Træinformation har allerede nu adgang til håndbogen TRÆ 78, der vejleder om, hvordan man bygger med træ og samtidig overholder brandkravene.
Vi prælancerer nu vores nyeste bog TRÆ 78 om træbyggeri i brandklasse 1 og 2. Er du medlem af Træinformation kan du allerede nu læse bogen online på træinfo.dk. Så check om din virksomhed er medlem og spred gerne nyheden om den nye bog i dit netværk.
Om bogen
Den nye håndbog TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2 forklarer bygningsreglementets brandkrav til træbyggeri i tekst og figurer. Håndbogen giver et overblik over brandkravene til træbyggeri i brandklasse 1 og 2, hvilket vil sige med bærende trækonstruktioner i op til fem etager. Bogen viser samtidig eksempler på, hvordan kravene kan opfyldes.
Træ har gode og forudsigelige, branddrøje egenskaber på trods af, at det er brændbart. Der kan opbygges adskillende og bærende trækonstruktioner med stor brandmodstandsevne, enten som konstruktioner af massivt træ eller som sammensatte konstruktioner, hvor træ indgår sammen med andre egnede materialer.
TRÆ 78 erstatter tidligere bøger om brandkrav
Bogen erstatter TRÆ 66 Brandkrav (udgået 2019) og TRÆ 71 Brandsikre bygningsdele. I den forbindelse har vi nedsat prisen på TRÆ 71 i vores webshop, som du i en vis udstrækning fortsat kan bruge sammen med et rettelsesblad, som du kan læse her.
Vil du købe bogen?
Er du ikke medlem, kan du glæde dig til, at bogen i trykt udgave udkommer i foråret 2022. Vi afventer, at der kommer ændringer til Bygningsreglement 2018 i starten af det nye år, og disse skal indarbejdes i bogen, førend den trykkes. Hold øje med vores nyhedsbrev.
Vær venligst opmærksom på, at vi af hensyn til ophavsrettigheder ikke distribuerer bogen som pdf.› Læs bogen online (for medlemmer)