Ny TRÆ79 er den ultimative vejledning i trægulve
Træinformation lancerer nu en ny bog i rækken af TRÆhåndbøger. Køb bogen i vores webshop eller læs den online, hvis din virksomhed er medlem af Træinformation.
TRÆ 79 Trægulve er den ultimative vejledning til enhver, der arbejder med trægulve. TRÆ 79 Trægulve er en uvurderlig håndbog for alle, der projekterer, leverer og udfører trægulve og vil være sikre på en byggeteknisk korrekt udførelse, samt at gulvene overholder de gældende lovgivningsmæssige krav. TRÆ 79 Trægulve indgår i det almene tekniske fælleseje, hvorfor byggeriets parter bør kende håndbogens indhold, når der udføres trægulve.
Forfatteren af bogen er Bjarne Lund Johansen, som er tidligere direktør i Træinformation og en af Danmarks dygtigste eksperter inden for området.
I tekst og tegninger beskriver bogen materialer, gulvopbygninger og byggeteknisk korrekt udførelse af bl.a. trægulve på strøer og bjælkelag, fuldlimede gulve, svømmende gulve, gulvvarme, renovering og vedligeholdelse af trægulve. Løsningerne er i overensstemmelse med almindelig, god håndværksmæssig praksis.
TRÆ 79 gennemgår også de konstruktive og fugttekniske krav til udførelsen samt en række lyd-, brand- og lovgivningsmæssige forudsætninger. Den er opdelt i kapitler med afgrænsede emner, der kan læses hver for sig eller i sammenhæng, og derfor kan den fungere som et opslagsværk.
Bemærk at bøgerne TRÆ 63 og TRÆ 64 nu udgår og afløses af TRÆ79.
I de kommende to uger udsendes gratis eksemplarer af TRÆ79 til alle medlemmer af Træinformation.
› Køb TRÆ 79 Trægulve i vores webshop
› Gratis læseprøve med uddrag af bogen