Ny udgave af TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2
TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2 er opdateret med ændringer og præciseringer bl.a. som følge af opdateringer i bygningsreglementet og tilhørende vejledninger jf. tillæg fra marts 2024 og april 2026.
Den nye udgave indeholder blandt andet:
- Opdaterede afstandskrav til sekundær bebyggelse i tilknytning til enfamiliehuse inkl. nye tabeller og figurer
- Ny størrelse på kramper til fastgørelse af ståltråd ved fastholdelse af isolering i etagedæk og tagkonstruktioner, da den tidligere størrelse ikke længere findes på markedet
- Præcisering af brandkrav til vindspærre ifm. enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse mv. som følge af markedets lancering af vindspærretyper med densitet under 300 kg/m3, som i brandmæssig henseende skal betragtes som isoleringsmateriale
- Præcisering af brandkrav til udvendige beklædninger, herunder til klasse 2 beklædning i det danske klassifikationssystem
- Opdaterede tabeller og tekstafsnit, som er gengivet fra BR18.
- Redaktionelle præciseringer og ændringer i tekst og figurer samt tilføjelser til litteraturlisten
Ændringerne er nu indarbejdet i 2. udgave af håndbogen. Medlemmer kan læse bogen online via Træindex.dk, eller den kan købes i vores webshop.
› Læs TRÆ 78 online (for medlemmer)
