Opdateringer til TRÆ 56 Træskelethuse
Vi har netop revideret TRÆ 56 Træskelethuse (både den online og trykte bog), som nu udkommer i 3. udgave.
I den nye udgave har vi indarbejdet følgende præciseringer:
- Beskrivelse af brandkrav til vindspærre ifm. enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse mv. er præciseret, idet der på markedet lanceres vindspærretyper med densitet under 300 kg/m3, som i brandmæssig henseende dermed skal betragtes som isoleringsmateriale.
- Isoleringsmateriale ringere end materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale] skal som udgangspunkt afdækkes med beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eller bygningsdel EI 30 [BD-bygningsdel 30].
- Bløde, halvhårde og hårde træfiberplader er af samme grund tilføjet til tabel 1.
- Løsningen for »Skalmur med beskyttet vindspærre« tilgodeser nu en evt. vinduesudskiftning.
- Faldsikring med loftforskalling med taglægter på undersiden af spærene er fjernet fra bogen, da løsningen har vist sig ikke altid at være sikker nok.
Ændringerne er medtaget i bogens 3. udgave og indarbejdet i den online bog, som medlemmer kan læse på træinfo.dk. Har du en ældre udgave af TRÆ 56, kan du læse og downloade tillæg på træinfo.dk (gratis for alle).
› Læs TRÆ 56 online (kun for medlemmer)