Alvorlige problemer med MgO-vindspærrer
Drivvåde vindspærrer af magnesiumoxid – de såkaldte MgO-plader – giver lige nu anledning til både fugt- og korrosionsproblemer i lette facader af både træ og stål.
I løbet af efteråret 2014 har der været en række eksempler på så kraftig opfugtning af vindspærrer baseret på magnesiumoxid, at der samler sig vand på pladernes overflade, så der drypper vand af bag ved facadebeklædningen.
Det skyldes hverken utætheder i facadebeklædningen eller ved inddækninger omkring vinduer og døre, men derimod opfugtning af selve den vindtætte plade.
HgO-plader opfugter facader
Pladerne kan ud over magnesiumoxid indeholde frit magnesiumklorid, og da dette salt er vandsugende, er der en begrundet sandsynlighed for, at pladerne bliver opfugtet af ventilationsluften bag facadebeklædningen i ventilerede facader.
De vandsugende plader giver lige nu store problemer i en række lette facader. Når pladerne bliver mættet med vand, danner der sig vand på overfladen og ofte så meget, at vandet løber ud af inddækningerne bag facadebeklædningen.
Vandet opfugter både afstandslister og de bagvedliggende trækonstruktioner, så der på sigt er risiko for skimmeldannelse i facaderne og i værste falde svampeangreb.
Våde afstandslister kan tillige opfugte den udvendige facadebeklædning og forårsage misfarvninger.
Vandet fra pladerne indeholder magnesiumklorid, og klorid-ioner er korrosionsfremmende. Det betyder, at fastgørelser (søm, skruer, beslag), metalinddækninger og stålskelet i lette facadekonstruktioner risikerer at korrodere før tid. Desuden er der set problemer med misfarvning af underliggende sokler og betonfacader.
Det er ikke alle steder, at der ses problemer, men risikoen er der ved de rette betingelser. At problemet ses i dette vinterhalvår skyldes mest sandsynligt, at der skal gå lidt tid før pladerne er opfugtet, samt at dette efterår og den første del af vinteren har været meget fugtigt over en lang periode.
Undersøgelser pågår
Problemerne blev registreret i november 2014, og er i løbet af de sidste par måneder blevet undersøgt af Bunch Bygningsfysik ApS og Overfladeteknik ApS – og udført for flere af de større entreprenører inden for renovering, som har modtaget en række reklamationer.
Laboratorieundersøgelser viser, at pladerne indeholder frit magnesiumklorid, som er et salt med lav ligevægtsfugt. Det vil sige, når den omgivende luft har en højere relativ fugtighed, så optager pladen fugt og virker som affugter. Til sidst kan pladerne ikke optage mere vand og så begynder de at svede vand, som tilmed er saltholdigt og korrosivt.
Fænomenet kendes fra de poser med kalciumklorid, man kan hænge op f.eks. i sommerhuse for at affugte i vinterperioden.
Magnesiumklorid, som findes i de omtalte vindspærreplader begynder at optage fugt fra luften allerede ved 34 % RF. I praksis sker opfugtningen mest sandsynligt ved en højere relativ fugtighed, når saltet er indkapslet i pladerne. Det sker dog stadig ved et lavere niveau end de relative fugtigheder på 90-95 %, som vi typisk har i udeklimaet i vinterhalvåret i Danmark.
Kinesiske byggeplader
Kinesisk producerede plader baseret på magnesiumoxid har vundet stort indpas i dansk byggeri i de senere år som vindtæt afdækning. Pladerne har gode brandmæssige egenskaber og er diffusionsåbne.
Som vindspærre skal plader være diffusionsåbne, bedst med en Z-værdi under 3, og som vindspærre på etagehuse skal de overholde kravene til en klasse 1 beklædning (K110 B-s1, d0).
En 8 mm MgO-plade er normalt klassificeret som en klasse 1 beklædning (K110 B-s1, d0) efter de danske brandregler, og diffusionsmodstand (Z-værdi) er typisk under 1 GPa s m²/kg. Pladerne er bundet sammen af et cementlignende stof, der dannes ved reaktion mellem magnesiumoxid og magnesiumklorid
Anvendelse frarådes indtil videre
Anvendelse af magnesiumkloridholdige plader bør overvejes nøje indtil dert foreligger dokumentation for deres anvendelse, og der er fundet en standardiseret prøvningsmetode, som kan måle pladernes saltindhold og fugtfølsomhed.
Produkterne er CE-mærket efter EN 12467:2012, der anvendes til cementbaserede plader, men den uheldige egenskab – at pladerne kan suge vand – indgår ikke i produktstandarden og afsløres derfor ikke i den normale dokumentation, i datablade eller ydeevnedeklarationen.
Det må derfor også overvejes, om standarden og de MK-godkendelser, som ligger til grund for pladernes anvendelse, er det rette grundlag.
Da der er tale om et meget stort antal kvadratmeter magnesiumkloridholdige plader, som er leveret til mange parter i byggeriet under fællesbetegnelsen magnesiumoxid-plader, forestår der nu et større udredningsarbejde for at finde ud af, hvor de giver problemer, og hvordan skaderne kan udbedres.
Samtidig er det op til leverandørerne at dokumentere pladernes egenskaber, før de eventuelt igen bør indgå i byggeri.
Mange alternativer
En lang række pladematerialer egner sig til vindspærrer – både til lavt byggeri og etagehuse – f.eks. cementspånplader, fibercementplader, fibergipsplader og kalciumsilikatplader.
En oversigt over disse pladetyper findes i håndbogen TRÆ 69 Facadeelementer, side 104-107. En tilsvarende oversigt over træbaserede vindspærrer findes i TRÆ 60 Træplader, side 151-155.
Som medlem kan du læse de to håndbøger online på traeinfo.dk her:
• TRÆ 68 Facadeelementer
• TRÆ 60 Træplader
