Tropeskoven

Bevarelse af skoven betragtes ofte – og ikke mindst troperne – mere som en forhindring for et lands udvikling end som en økonomisk nødvendighed. Kan skoven derfor bidrage til velstand, vil principperne for bæredygtighed begynde af blive respekteret.

I modsætning til den gængse opfattelse – ”at der er en direkte årsagssammenhæng mellem brug af træ og ødelæggelse af skovene, især tropeskovene ”– så vil øget anvendelse af træ give et positivt bidrag til bevarelse og udbredelse af verdens skove.

Den tropiske skov
Der er naturligvis nødvendigt at skelne mellem den tropiske, subtropiske og tempererede skov.

Den tropiske skov har længe være under pres på grund af ukontrolleret hugst og afbrænding. Primært på grund af befolkningstilvækst, fattigdom og institutionelle mangler er store områder forvandlet til enten landbrugsområder eller til ørken.

Udnyttelsen til træprodukter har være en mindre medvirkende faktor. Tværtimod er det i dag almindelig anerkendt, at en bæredygtig drift og udnyttelse af tropeskovene kan være med til at give den markedsværdi og dermed et stærkt incitament til at bevare den.

Derfor er det helt afgørende for tropeskovens fremtid, at den kan bidrage til velstand for, at principperne for bæredygtighed begynde af blive respekteret.

En aktuel opgørelse viser da også, at tropeskoven er i vækst, når der bortses fra dele af Afrika og i Brasilien4. Om en tropeskov overlever afhænger i det store og hele af dens værdi for lokalsamfundet.

Den tempererede skov
Situationen er helt anderledes for de tempererede skove. De europæiske skovarealer stiger med mere end 500.000 ha om året, og kun 64% af den samlede årlige tilvækst fældes.

Mængden af disponibelt træ i Europa vokset støt, dels fordi der fældes mindre end tilvæksten, og dels fordi skovarealet øges. Situationen er den tilsvarende i de fleste andre tempererede skove i verden4.

I Europa (eksklusiv Rusland) stiger den stående vedmasse i skovene med 346 millioner m3 om året. Det svarer næsten til den mængde træ, der bruges til et enfamiliehus, hvis vi opførte ét hvert sekund året rundt.

Derfor importere der ikke ret meget træ til Europa. Over 97% af alt nåletræ og over 90% af alt det træ, der bruges i Europa, kommer fra europæiske skove.

Der er en århundred lang tradition i Europa, Rusland og Nordamerika for, bl.a. gennem skovlove, at forvalte skovene fornuftigt for fremtidige generationer.

Sammen med regler for genplantning af træer, bæredygtig drift og anvendelsen af certificeringsordninger giver det den nødvendige stabilitet, så skovene kan fortsætte med at trives.

Tilsvarende systemer og traditioner er under etablering i tropeskovene, så en udvikling af markederne i de berørte lande kan hjælpe ejerne og regeringer til at se anderledes på skovenes værdi for samfundenes økonomi og velstand.