Markedskontrol med undertage

Erhvervs- og Byggestyrelsen overvåger løbende markedet for byggevarer. I juni/juli retter de fokus mod undertagsprodukter, og op mod 30 forhandlere, importører og byggepladser vil få uanmeldt besøg.

Der vil ske kontrol af om undertagene er CE-mærkede og overholder kravene heri, at der forefindes brugsanvisning, og at virksomheden har kendskab til overensstemmelsesdokumenter og kan fremskaffe disse fra producenten.

Kontrolindsatsen begynder omkring den 20. juni efter at Erhvervs- og Byggestyrelsen har informeret producenter og importører ca. 10 dage forinden.

Det er en god ide som producent og importør at have alle relevante informationer om sine undertagsprodukter tydeligt fremme på hjemmesiden.

Træinformation udsender flere informationer om markedskontrollen, så snart de er tilgængelige hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Baggrunden for markedskontrollen

  • Det er kun lovligt at sælge undertagsprodukter, hvis de er CE-mærkede.
  • Der må kun monteres undertagsprodukter, hvis de er CE-mærket og lever op til kravene i Bygningsreglementet – BR10.

 
Læs mere på www.byggevareinfo.dk