Ny udgave af grundbog i design af trækonstruktioner
Skal du lave statiske beregninger af trækonstruktioner, så tag et kik på vores bog ”Beregninger af trækonstruktioner”. Vi har netop udgivet en ny udgave af bogen med opdateringer i overensstemmelse med den nyeste Eurocode 5 for trækonstruktioner.
Bogen giver dig en grundlæggende viden om træ som konstruktionsmateriale og om de overvejelser, du skal gøre dig, når du designer konstruktioner af træ fx limtræ, konstruktionstræ og pladematerialer af træ. Du vil gennem teori og eksempler få en grundig indføring i træets styrkeegenskaber, herunder hvordan du beregner bæreevnen af trækonstruktioner og udfører den statiske dokumentation.
”Beregninger af trækonstruktioner” er udviklet til dig, der er rådgivende ingeniør, underviser, studerende, udførende, produktudvikler eller projekterende. Bogen forudsætter, at du har et grundlæggende kendskab til beregning af bærende konstruktioner.
Træinformation deltager i udviklingen af Eurocodes, og vi vil løbende holde vores bøger opdateret. Vi anbefaler, at man tilmelder sig vores nyhedsbrev.