TRÆcad – ny og opdateret

Med mere end 350 detailløsninger er systemet et effektivt værktøj for dig, der projekterer og bygger træbaseret.

Med tilføjelsen af træbaserede facadeløsninger til betonelementbyggeri er TRÆcad blevet et endnu mere effektivt projekteringsværktøj. Dermed indeholder tegningsdatabasen løsninger til både træhuse, muret byggeri og betonelementbyggeri.

Brugerfladen er finpudse og opdatere med en bedre søgefunktion, en enklere menu og flere supportmuligheder.

Nemt at bygge træbaseret
Der er tid og penge at spare ved at bruge kvalitetssikrede detailløsninger. TRÆcad er et effektivt værktøj, hvor man kan hente kvalitetssikrede løsninger, som kan bruges direkte i projektering og planlægning af både nye og ældre bygninger eller viderebearbejdes og tilpasses til den aktuelle opgave.

TRÆcad giver unikke fordele

  • Bygger på det tekniske grundlag i Træinformations håndbøger.
  • Samlinger af konstruktiv betydning er vist med alle nødvendige søm, skruer og beslag.
  • I alle knudepunkter er der taget højde for bygningens stabilitet.
  • Knudepunktdetaljer er suppleret med principsnit i konstruktioner.
  • Føringsveje for el og vvs er indarbejdet.

Indhold
TRÆcad indeholder byggetekniske detaljer og knudepunkter til følgende konstruktioner:

  • Træhuse – opført på stedet
  • Træhuse – baseret på fabrikselementer
  • Tagkonstruktioner på letbeton og muret byggeri
  • Tag- og facadeelementer til etagehuse af beton

Sådan kommer du i gang
For at kunne bruge TRÆcad skal du tegne et abonnement. Det giver dig direkte adgang til tegningsdatabasen på internettet. Alle byggetekniske uddannelser får rabat på købet.
Læs mere og bestil TRÆcad her