Webinar: brugen af træ i byggeriet
Træinformation oplever større og større interesse for kurser og uddannelsesture om træ i byggeriet og særligt CLT.
Den øgede interesse for trækonstruktioner og udvikling af produkter, medfører ikke kun spørgsmål om tekniske standardiseringer, men rejser også spørgsmål om produktionsplanlægning, byggeledelse samt overvejelser om produktivitet.
I samarbejde med Træinformation har ADVANTAGE AUSTRIA afholdt et webinar med fokus på argumenter omkring brugen af træ i byggeriet. Her fortalte Jörg Koppelhuber fra Technical University Graz om høj-produktivitet og forretningsøkonomiske nøglefaktorer i moderne træbygningssystemer og gav eksempler på best practice indenfor byggeledelsesområdet. Træinformations direktør Mikael Koch satte dette i relation til et dansk perspektiv og krav.
Webinaret er på engelsk.