Manglende afstivning skyld i sneskader

2011-04-04

Manglende afstivning skyld i sneskader

Op mod 1000 tagskader under sidste vinters store snemængder kunne med stor sandsynlighed være undgået, hvis tagene var konstrueret ifølge de gældende normer. Det viser en rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, som har kortlagt årsagerne til de mange skader. Styrelsen frygter, at der stadig er mange uopdagede fejl blandt landets stalde, haller og lader med store tagspænd, og styrelsen har med hjælp fra Træinformation taget initiativ til en informationskampagne rettet mod de berørte bygningsejere.

Vinterens mange sneskader på tage har udsat mennesker og dyr for livsfare og kostet bygningsejere og forsikringsselskaber millioner af kroner. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i en rapport forsøgt at kortlægge årsagerne til de mange skader, og rapporten teg-ner et klart billede: Samtlige undersøgte skader skyldes fejl i tagets konstruktion. Der er altså ikke umiddelbart noget, der peger på, at der er behov for at ændre de gældende normer. Til gengæld er det svært at lukke øjnene for behovet for bedre oplysning om, hvordan tagkonstruktioner skal udformes, så skader kan undgås.

Bedre afstivning
Reglerne for beregning af afstivning af spær blev skrevet ind i trænormen i 1999 (DS 413:1998). Disse regler gælder fortsat i dag med små ændringer efter indførelsen af Eurocodes i 2009.

Det grundlæggende princip for afstivning af spær er, at afstivningen skal tilpasses spærets spændvidde. Jo større spænd, desto større behov for afstivning.

Der vil altid være behov for at sikre spærene i form af:

1) Afstivning af de trykpåvirkede gitterstænger i spæret med en streng af brædder eller planker på stængerne, som fastholdes til fx loftskiven. Gitterstængerne fastholdes på denne måde i deres svage retning.

2) Afstivning af spær og spærhoveder, som kan ske med gitterbjælker fastgjort mellem et eller flere sæt af spærhoveder i kombination med bånd- eller lægteafstivninger. Taglægterne vil derefter kunne fastholde spærhovederne til den stive gitterbjælke.

Den første type afstivning af gitterstængerne i spærene har været benyttet i mange år og har også været nødvendig på tage med mere normale spændvidder. Mangler afstivningen eller er den mangelfuld udført vil det især på store spær kunne føre til partiel eller fuldstændig kollaps ved kraftig snebelastning. Den anden type afstivning er blevet nødvendig i forbindelse med anvendelsen af gitterspær i ‘højrisiko-konstruktioner’ på brede bygninger med tagspænd over ca. 15 meter, fx svinestalde, minkfarme, maskinhaller og supermarkeder.

Tid til forebyggelse
Der er grund til at frygte, at vi med vinterens sneskader kun har set toppen af isbjerget, og at der rundt om i landet stadig findes mange fejlkonstruktioner, som endnu ikke er opdaget. Derfor har Erhvervs- og Byggestyrelsen taget initiativ til en oplysnings-kampagne, rettet mod ejere af de mest risikable bygningstyper. Træinformation har stået for udformning af det tekniske indhold og eftersynsanvisningerne i styrelsens vejledningsfolder om sneskader. Den behandler både træ- og stålbaserede kon-struktioner. Du kan hente vejledningen her (pdf).

Fakta om vinterens tagskader

  • Op mod 1000 tagkonstruktioner vurderes at være brudt sammen under vinterens sne. Mange forventede, at moderne landbrugsbygninger med store trægitterspær ville være de mest udsatte, men reelt udgør de kun en lille del af de skadede bygninger, næppe mere end 5%.
  • Derimod tegner stålkonstruktioner sig for op imod halvdelen af de skadede bygninger. Der er primært tale om lader og maskinhuse, opført i perioden 1970 – 1990.
  • Ældre trækonstruktioner udgør næsten 40% af skaderne. Der er især tale om byggeri udført uden beregninger og ofte ombygget flere gange. Skader på limtræskonstruktioner udgør omkring 3% af alle registrerede skader. Skader på minkhaller, der ofte er af træ, udgør omkring 7% af skaderne.