Træ og Miljø

Med industrialiseringen er der sket en væsentlig stigning i udledningen af drivhusgasser i atmosfæren, især på grund af afbrænding af fossile brændstoffer (olie, gas og kul) og i et vist omfang også fra rydning af tropiske regnskove.

Det indvirker på jorden gennemsnitstemperatur, der forventes at stige 0,1-0,4°C for hvert tiår i første halvdel af dette århundrede1. Det 20. århundrede er det varmeste århundrede, siden man begyndte at måle.

Drivhusgasser
Mellem 55 og 70% af den forøgede drivhuseffekt skyldes kuldioxid CO2. Øvrige drivhusgasser er bl.a. lattergas (N2O), CFC-gasser (CFC) og svovlhexafluorid (SF6).

CO2-koncentrationen i atmosfæren er steget med ca. 30% siden midten af det 19. Århundrede.

Med en vækst på 0,5% om året, vil koncentrationen af CO2 i atmosfæren være fordoblet i 21002.

Drivhuseffekt
Med begrebet ’drivhuseffekt’ menes den ekstra opvarmning af atmosfæren som bl.a. skyldes den stigende mængde CO2 i atmosfæren.

Når solens stråler rammer jorden og opvarmer den, vil en del af den lagrede energi blive sendt tilbage til himmelrummet som infrarøde stråler. Med en stigende barriere af drivhusgasser, som f.eks. CO2, i atmosfæren reduceres udstrålingen, og der sker i stedet en generel opvarmning af jorden atmosfære.

Klimaændringer
Set i et langt tidsmæssigt perspektiv, har der altid være klimaforandringer på kloden. I den perioden som vi mennesker har mål klimaet, er der sket ændringer. I hvor høj grad dele af disse ændringer skyldes menneskelig aktivitet, er der forskellig opfattelse af.

Det vurderes at ca. 60% den nuværende globale opvarmning er forårsaget af den stigende CO2-udledning navnlig fra fossile brændstoffer, som udgør 6 milliarder tons kulstofudledning om året2.
Virkningen af klimaforandringerne ses bl.a. ved afsmeltningen af iskappen på Nordpolen, der er reduceret med ca. 20% i perioden 1950-20003, men i samme periode er der sket en væsentlig forøgelse af iskappen ved Antarktisk. Om disse forandringer, kan opfattes som et reelt tegn på forandringer, er uvist.

Reduktion af CO2-udledningen
Skal den nuværende CO2-koncentration i atmosfæren fastholdes vil det kræve en reduktion af den globale udledning på mere en 40%.

Første internationale politiske initiativ til en reduktion blev taget med Kyoto-protokollen i 1997, der forpligtede de industrialiserede lande til at reducere CO2-udledning med 5,2% i forhold til niveauet i 1990.
Senere er der taget en lang række politiske initiativer og endnu flere lande har tilsluttet sig aftalerne – seneste Kina og USA – men initiativerne har ikke formået at reducere den globale opvarmning frem til 2014.

Der er to måder hvorpå vi kan reducere CO2-mængden i atmosfæren:

• Reducere udledningen
• Fjerne og binde CO2

Træ har en unik evne til at kunne begge dele.

Mindre CO2-udledning
Udledningen af CO2 kan reduceres dramatisk ved at omstille forbruget fra fossile ressourcer, som olie, gas og kul til energi- og materialefremstilling, til anvendelse af vedvarende energikilder og biologiske materialer, som f.eks. træ, der er CO2-neutralt.

Mindre energiforbrug – mindre CO2
Mange byggematerialer produceres på basis af olie, f.eks. plast, eller har et stort energiforbrug i forbindelse med fremstillingen, f.eks. cement og aluminium.

Energi til fremstilling af byggematerialer udgår typisk 22% af det samlede energiforbrug i bygningens levetid. Derfor betyder det meget at vælge og anvende de rigtige materialer og processer, når bygninger planlægges og opføres.

Produktion og forarbejdning af træ til byggematerialer er energieffektivt og med en ultralav CO2-belastning. Derfor giver det god mening at vælge trækomponenter frem for stål, aluminium, beton, tegl og plast, hvor det er muligt, se Træbyggeri – bedre for klimaet.

Mindre ressourceforbrug
For hver kubikmeter træ, der bruges som erstatning for et andet byggemateriale eller møbel, reduceres CO2-belastningen af atmosfæren med i gennemsnit 1,1 ton CO2.

Tillægges de 0,9 tons CO2, der bindes i træerne når de vokser, så sparer hver kubikmeter træ som erstatter andre byggematerialer, atmosfæren for ca. 2 tons CO2.

I praksis vil det betyde, at øger vi andelen af træhuse i Europa med 10% vil det give en CO2-besparelse, der er stor nok til at dække 25% af de reduktioner, som er fastlagt i Kyoto-protokollen.

Samtidig sparer vi på klodens ressourcer og bevarer naturen. Produktion af stål, beton, teglsten mv. tærer på jorden naturlige ressourcer og forandrer naturen for evigt.

Træ er derimod fornyeligt. Genplanter og driver vi skovene bæredygtigt, har vi en uudtømmelig ressource, der både er CO2 neutral og rekreativ.

Energiforbruget og dermed CO2-udslippet i forbindelse med træbaseret byggeri er væsentligt mindre end for byggeri i andre materialer. Dermed er klimabelastningen betydeligt mindre.

Alle træprodukter i et byggeri binder det kulstof, som oprindeligt var bundet i træerne. Dermed belastes atmosfæren ikke af kulstoffet, så længe træhuse er i brug og endnu længere, hvis træprodukterne genbruges eller genanvendes i nye produkter.

Når træprodukter endeligt bortskaffes til energiproduktion indgår træet i det naturlige CO2-kredsløb, se Træ – og kulstofkredsløbet.

Den helt store fordel opnås, når træbaseret byggeri erstatter byggeri af fossilt forbrugende byggematerialer. Dermed nedsættes CO2-udledningen til atmosfæren.

Byggematerialers CO2-fodaftryk
Materialer og konstruktioner belaster klimaet forskelligt – primært på grund af energiforbruget ved fremstilling, genbrug og bortskaffelse.

Træbaserede huse, konstruktioner og materialer har generelt et bedre CO2-regnskabet end byggematerialer baseret på fossile kilder. Det skyldes primært:

• at træ er et organisk materiale, der indgår i det naturlige kulstofkredsløb
• at dyrkning og forarbejdningen kræver relativ lidt energi
• at resttræ i betydelig udstrækning anvendes til procesenergi
• at træmaterialer kan genanvendes
• at træmaterialer genbruges ved fremstilling af nye produkter
• at udtjent træ til sidst i kredsløbet bruges til energiproduktion

CO2-fodaftryk for en række udvalgte bygningsdele er vist.

Mindre energiforbrug – bedre plads
Kravene til energiforbruget i bygninger skærpes frem til 2020 og fremover iht. gældende Europæiske krav om energireduktion.

Træbaseret byggeri har let ved at opfylde alle fremtidige energikrav, fordi træskeletkonstruktioner har plads til indbygning af de nødvendige isoleringstykkelser. Og fordi træ er isolerende, er kuldbroer og linjetab stort set ikke eksisterende i moderne konstruktioner.

Integreringen af varmeisoleringen i den bærende konstruktion betyder pladsbesparelser i forhold til tungt byggeri i beton og tegl. Normalt vil det svare til en arealbesparelse på 4-6% af det beboelige areal – i f.eks. et enfamiliehuse vil det svare til et gratis børneværelse.

Skoven
Der findes intet andet almindelig brugt byggemateriale, der kræver så lidt energi at producere som træ.

Takket være fotosyntese er træerne i stand til at optage CO2 fra luften og forbinde det med det vand, de optager fra jorden, så det organiske materiale træ produceres som en del af træets vækst.

Ved fotosyntesen produceres ilt og der bindes kulstof i træerne. Al den ilt, vi indånder og som alt dyreliv er afhængig af, kommer fra planter og træer.

I gennemsnit optager et træ (ved fotosyntese) typisk hvad der svarer til 1 ton kuldioxid for hver kubikmeter træ det vokser, og producerer hvad der svarer til 0,7 ton ilt. Kulstofbindingen svarer til 0,9 ton i hvert kubikmeter træ.

Kulstofkredsløbet
Kulstof findes i vores miljø i mange forskellige reservoirer – opløst i havet, i levende og døde planter og dyrs biomasse, i klipper og i atmosfæren hovedsageligt som CO2.

Kulstoffet udveksles løbende mellem de forskellige kilder og lagre i en proces som kaldes ’kulstofkredsløbet’.

Netto CO2-udslippet til atmosfæren er årligt ca. 7,9 milliarder tons kulstof fra forbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning i troperne. Da have, søer, skovvækst og anden plantevækst kun optager ca. 4,6 milliarder tons er den årlige nettostigning i CO2-udslippet på omkring 3,3 milliarder tons.

Skovene som ’kulstofdræn’
Ved fotosyntese kan træerne optage store mængder CO2 og derved binde kulstof. Populært kan man sige at træerne ’dræner’ atmosfæren for CO2. Den samlede kulstofmængde, der er lagret i europæiske skove er over 46 milliarder tons med en årlig stigning på ca. 560 millioner tons.

Dyrkede skove er mere effektive til kulstofoptagelse og lagring end urørte naturskove. Yngre træer i stærk vækst optager mere CO2 end modne træer, som til sidst dør og rådner og derved giver deres CO2-lager tilbage til atmosfæren.

Den største del af den CO2, der er i træer som fældes og bruges til træprodukter, forsætter med at være bundet i produkterne i deres levetid.

Træbyggeri som kulstoflager
Træprodukter er kulstoflagre frem for ’kulstofdræn’, da de ikke kan optage CO2 fra atmosfæren.

De spiller en vigtig rolle ved at øge effektiviteten af skovenes optagelse og lagring af kulstof – dels fordi de forlænger den periode hvor kulstof er lagret og holdes ude af atmosfæren og – dels fordi de øger væksten i de dyrkede skove.

Træbaseret byggeri og genbrug af træfibre anses som den bedste måde at sikre en langsigtet lagring af kulstof fordi bygninger har en gennemsnitlig levetid på 75 år og ofte mere.

Uanset hvor længe CO2 og dermed kulstof er bundet i træer og træprodukter, vil enhver stigning i den globale mængde af ’trælagring’ være med til at reducere CO2-indholdet i atmosfæren.

Øget brug af træ, til for eksempel byggeri, er derfor en nem og effektiv måde til at modvirke klimaforandringerne.