Kursus i træbyggeri og etagebyggeri med CLT
Kursets formål er at vejlede i projektering og udførelse af træbyggeri og etagebyggeri med CLT-elementer. Sammen med eksterne foredragsholderne vil vi inspirere med eksempler og erfaringer fra aktuelle træbyggerier med CLT-elementer.
Med udgangspunkt i den nye håndbog ’TRÆ 80 Træbyggeri med CLT’ så vil du på kurset få grundig forståelse for:
- Byggetekniske detaljer i CLT-byggeri
- Anbefalinger og erfaringer fra aktuelle CLT-projekter i Danmark og internationalt
- Eksempler på løsninger for bygningsdetaljer: etagedæk, ydervægge, sokkel, tage, vådrum og knudepunkter
- Overblik over CLT-elementers kvaliteter og overfladeforarbejdning
- Vejledning i valg af konstruktive principper og opbygning af klimaskærm
- Læring i dimensionering vha. bæreevnetabeller
- Montageteknik, håndtering af fugt, brandbeskyttelse og akustiske forhold
Målgruppe
Kurset henvender sig primært til arkitekter, konstruktører, entreprenører, ingeniører og bygherrer.
Tid og sted
Glostrup: den 26. februar 2025 kl. 8.00 – 16.30
Horsens: den 27. februar 2025 kl. 8.00 – 16.30
Kursuspris
Medlem af Træinformation: 3.900 kr.
Medlem af DI Byggeri Træsektionen eller Gulvsektionen: 4.400 kr.
Ikke-medlem: 5.200 kr.
I kursusprisen er inkluderet forplejning på dagen. Priserne er ekskl. moms.
Rabat
Early Bird: tilmeld dig senest den 20. december og få 10% rabat.
Hvis I er fire eller flere deltagere fra samme firma, får I 25% rabat på den samlede kursuspris.