Leder: Træ kan accelerere den grønne omstilling
Når det gælder klimaet, så kan byggesektoren træde på speederen. Løsningerne er der – men den politiske vilje mangler.
Leder af Træinformations direktør Mikael Koch i særudgivelsen Træ i arkitekturen udgivet af Byggeri + Arkitektur.
Byggesektorens største udfordring burde være velkendt for de fleste; byggeriet står for 30% af Danmarks CO2 udledning. Fra januar 2023 er der nu endelig sat en grænse på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år, som bliver det maksimale, der må udledes for byggerier over 1000 m2. Det er en forsigtig start, hvor de fleste kendte byggemetoder kan opfylde kravet.
Hvad skal der til for at opnå absolut bæredygtighed? Forskere fra DTU er nået frem til, at vi skal ned på ca. 1,8 kg CO2 pr. m2 pr. år, hvis vi kun skal bruge ressourcer svarende til den ene planet, som vi har til rådighed. Er det overhovedet muligt, kunne man spørge? Et af de seneste bæredygtige projekter er en bebyggelse med individuelle 130 m2 boliger i tre etager, der viser, at vi med eksisterende løsninger kan nå ned på næsten 3 kg CO2 pr m2 pr år. Behøver jeg at nævne, at der indgår en hel del træ i bygningernes konstruktioner? Løsningerne findes derude, men det viser også, at ambitionerne er sat konservativt og ikke har det mod, som da man besluttede, at man ville til månen og nu kikker mod Mars. Har vi de rigtige mål, situationen på klimaområdet taget i betragtning? Eller er vi så handlingslammede, at vi ser Mars som vores redning?
Er der andre indikationer på udvikling? Nej, tværtimod så vidner diskussioner om CO2-afgift, hvor mineralogiske processer skal have CO2-rabatter (læs cement, stål, glas og stenuld) om stor frygt for tab af et begrænset antal arbejdspladser og en manglende tillid til, at vi kan skabe nye løsninger, produkter, arbejdspladser og mulige eksporteventyr, der gør at vi ikke bare får en chance for at overleve, men også kan leve af det. CO2-rabatterne er ikke kun diskrimination af materialer og unfair konkurrence. De betyder også, at vi skyder os selv i foden. De økonomiske incitamenter til at søge mod materialer med lavere CO2-udledning udebliver, og det vil sænke farten på omstillingen og udviklingen af innovative løsninger og arbejdspladser. Vi bliver også nødt til at betragte bestanddelene i mineralogiske og metalliske byggematerialer som de begrænsede ressourcer, de er. Sjælland er allerede næsten løbet tør for grus. Med andre ord skal beton og stål m.m. bruges, hvor det er absolut nødvendigt, men bør erstattes af fornybare ressourcer som træ, hvor det er muligt.
Vi har ikke tid til at vente – det gælder klimaet, og vi kan også hurtigt få brug for nye arbejdspladser med de udfordringer, Europa står over for politisk og økonomisk. Der er brug for politisk mod, visioner og planlægning, der går på andet end at sikre genvalg. Vi husker alle de store politikere, der havde mod og visioner – om det så var Marshall-planen, drømmen om at nå månen eller kampen mod racisme. De mødte ikke realiteterne med glemsel eller foragt, men italesatte dem og tog de første vigtige skridt mod forandringer, hvilket sikrede dem en velfortjent plads i historien. På turen til månen opdagede vi, at vi er på en lille og sårbar planet som måske er en unik perle i universet. Det burde derfor ikke være farligt at være den politiker, der stiller sig i spidsen for ambitiøse klimamål, men visionerne skal følges op med handling.
I byggebranchen er vi vant til modgang, kriser og udfordringer. Vi har rimelig godt styr på energiforbruget i opførte bygninger, så nu skal vi i gang med at reducere udledningen ved produktion og opførelse. Vi er nødt til at satse på de løsninger, som hurtigt kan bringe os mod absolut bæredygtighed, og derved også forlade de dårligste løsninger med det samme. Her er vi så heldige, at der er flere gode eksempler på, hvad der kan lade sig gøre. Og træ som byggemateriale indgår her i løsningen. Det er en fornyelig ressource, der kan optage CO2 fra atmosfæren, og hvorigennem vi kan oplagre CO2 i vores bygningsmasse. At vælge træet er en realiserbar her-og-nu-løsning på optag og lagring af CO2, i modsætning til mere tvivlsomme teoretiske metoder eller fx udtagning og lagring af CO2 fra røg, der vil kræve mængder af udstyr og energi. Ifølge BUILD ligger der et stort og ligetil potentiale i enfamilieshuse. Så det kan undre én, hvorfor grænseværdier for bygninger under 1000 m2 skal vente? Bygherrer skal alligevel allerede nu betale for beregninger af CO2-udledningen. Rent byggeteknisk skal vi bruge alternativer til terrændækkene i beton, der i dag udgør mindst 50% af CO2-udledningen for et parcelhus. Den gode nyhed er, at hvis bygningsværket ovenfor terrændækket også er lavet af træ, så er der endnu mere CO2 at spare.
Der bliver fremover både udfordringer og muligheder for alle i branchen. Opfordringen til landets ledere går ud på at vise handlemod; giv bygningsreglementet et servicecheck målt på bæredygtighed, stram op på grænseværdierne for udledning, fordel CO2-afgifter ligeligt og nedbring barriererne for mere brug af materialer som træ. Og plant så i øvrigt mere skov, træerne optager CO2 og sikrer byggematerialer til de næste generationer.