Første messe om arkitektur og byplanlægning

Arkitekturmessen bliver den første i Nordeuropa. Konferenceprogrammet består af ikke færre end 15 seminarer fordelt på de to messedage og knyttet sammen af messens udstilling.

Den 24. oktober uddeles messens arkitekturpriser for nordens bedste arkitekturprojekter. Vinderne udpeges af en international jury under ledelse af Farshid Moussavi, arkitekt og professor ved Harvard University, inden for kategorierne:

  • Bedste bygning
  • Bedste offentlige plads
  • Bedste byplan

Kandidaterne til priserne er nomineret i Danmark, Sverige, Norge og Finland af nationale komiteer.
I Danmark består komiteen af Kjeld Vindum, lektor ved Kunstakademiets arkitektskole i København og chefredaktør for tidskriftet Arkitekten, Kristine Jensen, landskabsarkitekt, Johannes Molander Pedersen, Nord Architects og  Tina Saaby, Københavns stadsarkitekt.

Besøg Arkitekturmessens hjemmeside og læs mere om konferencerne og  prisuddelingen