Gratis workshop i Malmø med byggepladsbesøg
Nyt åbent byggesystem til etagehuse af træ, der frit kan bruges af alle
Det nyudviklede byggesystem i træ gør det muligt for flere at bygge klimavenligt og energirigtigt.
Byggesystemet er et åbent system med indbygget fleksibilitet, der giver mulighed for et varieret og økonomisk byggeri. Ved at anvende helt nye konstruktionsprincipper, kombineret med kendte og afprøvede væg- og dækkonstruktioner, er det lykkedes at skabe et miljøeffektivt byggesystem for etagehuse i 4-8 etager.
Byggesystemet er udviklet i Sverige og præsenteres af SP Trätek på en workshop, hvor du kan lære mere om systemet og se det under opførelse.
Derome-gruppen anvender systemet til to etagehuse, der lige nu opføres tæt ved Turning Torso i Malmø. Udviklingen af byggesystemet er finansieret af ‘CBBT – Centrum för byggande och boende med trä’ i Sverige.
Sidste chance
Workshops med byggepladsbesøg
Den sidste af 3 workshops for arkitekter, entreprenører og bygherrer afholdes den 16. november 2011.
Program
Start kl. 9.30
- Indledning og baggrund, Erik Serrano, CBBT
- Træbyggeriets miljøfordele, Per Erik Eriksson, SP Trätek
- Byggesystemet, Tomas Alsmarker og Patrik Jensen, Tyréns
- Frokost ca. kl. 11.30
- Rundvisning på byggepladsen
- Bygherresynspunkter: Hans Palmqvist, Deromegruppen
- Entreprenørerfaringer: Mattias Carlberg og Bo Mårtensson, Veidekke
- Afsluttende debatrunde
Slut kl. 16.00
Sted
Tyréns kontor, Isbergs Gata 15, Malmö
På vegne af SP Trätek indbyder Træinformation danske arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer til gratis workshop den 16. november 2011.
Tilmed dig arrangementet direkte hos SP Trätek senest 11. november