Husbyggeriet i frit fald?
Nye tal fra Danmarks Statistik viser et fald i påbegyndte enfamiliehuse på hele 29,4%.
Danskernes lyst til at bygge nyt enfamiliehus synes at svinde voldsomt på blot ét år.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i tredje kvartal 2011 blev påbegyndt 1418 enfamiliehuse, så lå antallet i samme kvartal i 2012 på bare 1001 påbegyndte huse.
Det er et fald på ikke mindre end 29.4% på et år.
Set i forhold til den skrantende danske økonomi, og ikke mindst det forhold at byggeriet har brug for vækst, er det en bekymrende udvikling, der bør påkalde sig politisk handling.