Husk brandkrav i tagrum og til undertage
Mange er ikke opmærksomme på, at der kan være særlige brandkrav til overfladen i tagrum. Brandkravet gælder også, selv om tagrummet ikke bruges til noget. Blot det, at det kan udnyttes, er nok til at udløse kravet.
Brandkravene til indvendige overflader i udnyttelige rum er ens i hele bygningen, uafhængigt af om der eksempelvis er tale om et depot i kælderen, en bolig på 2.sal eller den indvendige overflade i et udnytteligt tagrum – indrettet til pulterrum, tørrerum eller lignende.
Udgangspunktet har altid været gældende, men i den nye udgave af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, udgivet af Energistyrelsen 2012 præciseres det, at kravene til beklædninger også omfatter væg- og loftoverflader i tagrum, som anvendes på en sådan måde, at det medfører en forøget brandbelastning eller brandrisiko.
Tage med hanebåndsspær udløser brandkrav
Brandkravet gælder bl.a. i tage med hanebåndsspær, da der normalt er plads til at tagrummet kan udnyttes. Reglerne er gældende, hvor tagrummene anvendes til opholdsrum, men også hvor tagrummene blot anvendes til tørreloft, pulterrum m.v.
Normalt vil tagrum under tage med gitterspær, spidslofter over indrettede tagetager, skunke og lignede altid være uudnyttelige, og der vil ikke være krav til tagrummets indvendige overflader. Men anvendes tagrummene alligevel til oplag, til trods for ringe adgangsforhold, vil der være brandkrav til de indvendige overflader.
Tilsvarende gælder det, at har et tagrum en gang været udnytteligt, kan det ikke ændres til uunytteligt ved at anbringe spærkonstruktioner eller lignende for at undgå brandkravene til overfladerne. Hvis der er adgang til tagrummet, stilles der fortsat krav til de indvendige overflader.
Hvordan opfylder du brandkravet?
Kravene kan opfyldes af en væg-/loftbeklædning eller af selve undertaget.
For enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse vil overfladekravet mod det udnyttelige tagrum være opfyldt med en beklædning klasse K110 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning), fx en træbeklædning.
Danner undertaget i sig selv overfladen mod tagrummet vil for eksempel et fast undertag af mindst 21 mm sammenpløjede tagbrædder eller 12 mm krydsfiner eller OSB-plade normalt opfylde klasse 2 beklædningskravet.
I de fleste andre tilfælde, for eksempel etageejendomme, kan kravet til den indvendige overflade opfyldes med en beklædning klasse K110 B-s1,d0 (klasse 1-beklædning), for eksempel gipsplader.
Tilsvarende vil faste undertage med tagpap opbygget af mindst 21 mm sammenpløjede, brandimprægnerede tagbrædder eller brandimprægnerede krydsfinerplader kunne leve op til kravene. Se kravene til brandimprægnering i sidste afsnit.
Det er også en mulighed at indrette de dele af tagrummet, der ønskes anvendt til f.eks. pulterrum og lignede, som egentlige rum, og adskille dem fra de dele af tagrummet, der ikke anvendes, med en bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]. På den måde adskilles de dele af tagrummet, hvor der stilles krav til de indvendige overflader (inde i rummene), fra de områder, hvor der ikke stilles krav til de indvendige overflader (uden for rummene).
Krav til udhæng
I etageejendomme og i sammenbyggede enfamiliehuse skal udhænget også kunne beskytte mod brandspredning. Det kan gøres ved at udforme udhænget, så den nederste del af undertaget beskyttes mod brand, for eksempel en brand i den underliggende lejlighed, der spredes ud gennem et åbenstående vindue og op i udhænget.
Krav til brandimprægneret træ
Brandimprægneret træ, for eksempel til facader og til undertage som tagbrædder eller krydsfiner, skal have dokumenterede egenskaber.
Dokumentationen kan være efter det europæiske brandklassifikationssystem eller efter det hidtidige danske system. De gældende krav fremgår af Teknisk notat, se nedenfor.
Ved brandprøvning af beklædninger undersøges beklædningens brandbeskyttelsesevne, og det undersøges, hvorledes de materialer, der indgår i beklædningen, reagerer på brand.
Hvor der stilles krav om en beklædning klasse K1 10 B-s1,d0, da skal det kunne dokumenteres, at beklædningen kan beskytte bagvedliggende brandbart materiale i mindst 10 minuttet (K1 10) og at de materialer, der indgår i beklædningen, ikke kan bidrage væsentligt til en brand (B-s1,d0).
I Danmark er der tradition for at anvende gennemimprægnerede byggematerialer. Det betyder i praksis, at byggematerialet skal have samme brandtekniske egenskaber i hele tværsnittet. Hvis byggematerialet, som eksempelvis et profilbræt, ikke har samme brandtekniske egenskaber i hele tværsnittet, da skal hvert lags brandtekniske egenskaber bestemmes. Det vil normalt være det lag med ringeste brandtekniske egenskaber, der er bestemmende for, hvilken klassifikation byggematerialet kan opnå.
Dokumentation bør som udgangspunkt foreligge i form af en klassifikationsrapport baseret på prøvning af reaktion på brand og beklædningens brandbeskyttelsesevne,.
For produkter med anden brandteknisk dokumentation bør der foreligge en brandteknisk vurdering baseret på en granskning af den foreliggende prøvningsdokumentation iht. de danske krav, og udført af et anerkendt institut, eller der bør foreligge en MK-godkendelse.
Teknisk notat
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut har for Træinformation udarbejde et teknisk notat om de gældende danske krav til faste undertage, opbygget af brandimprægnerede træprodukter. Kravene gælder også for andre brandimprægnerede produkter i byggeriet. Læs og download notatet her
Yderligere oplysninger
Læs mere om kravene og løsningsmulighederne for tagrum og undertage i TRÆ 54 Undertage og i DBI-vejledning 36 Undertage.