Udfordringer og muligheder for træbyggeri i Danmark
Den 25. oktober deltog Træinformations direktør Mikael Koch i Skovkonferencen på Christiansborg. Dagen bestod af forskellige indlæg og afsluttende en paneldebat blandt relevante ordførere fra de forskellige partier. Mikael Koch bød på et indlæg, som tog træbyggeriets udfordringer og muligheder op. Her kan du læse, hvad Mikael Koch kom ind på i sit indlæg.
Udfordringerne for træbyggeri gælder især bygninger over 4 etager
Eksempelsamlingen til opfyldelse af brandkrav går indtil videre kun til 4 etager for træbyggeri i modsætning til betonbyggeri, hvor der er eksempler op til 8-16 etager. Derfor er det primært de træbyggerier over 4 etager, som har et stort potentielt volumen og som især er udfordret, da de i dag kræver mere branddokumentation og dermed er dårligt stillet i konkurrence med højt betonbyggeri. Så indtil vi får udbygget eksempelsamlingen, vil træbyggeri på over 4 etager kræve mere branddokumentation og står derfor dårligere i konkurrencen med højere beton byggeri.
Det er således ikke umuligt eller ulovligt at bygge i træ over 4 etager, men den tilfældige grænse på 4 etager for træbyggeri i eksempelsamlingen har givet, især myndigheder der sagsbehandler, en meget restriktiv tilgang til træbyggeri. I flere tilfælde har selv store kommuner, som fx København, fortalt bygherrer, at man ikke kan bygge en større bebyggelse i træ over 4 etager, selvom dette er faktuelt forkert. Så det er en dårlig start på noget, der i forvejen skal dokumenteres grundigt.
Dertil har beredskaberne en tolkning af lovgivningen, der gør, at de, udover at redde liv og hindre brandsmitte, også mener, at de skal redde værdi. En tolkning der ikke findes i vores nabolande og derfor gør beredskaberne mindre rigide i tolkning af regler. Reelt står de færreste bygninger til at redde efter brand uanset bygningstype, så denne tolkning tilfører ikke værdi til samfundet og bør adresseres politisk.
En anden udfordring, der er mulig at regulere, er, at lydkrav til bygninger har lidt forskellige grænseværdier fra vores træ-nabolande. Derfor kan deres byggetekniske detaljer ikke kopieres, men skal udvikles fra bunden ved større træbyggeri i DK. Det er altså en ekstra omkostning, som kan fjernes ved at ensrette grænseværdier.
Alt i alt er der tale om markante barrierer, der ikke fremmer træbyggeriet.
De store muligheder ligger i CO2-lagring og reduktion i udledning af CO2 ved opførelse – en udledning der i dag overstiger driften af bygningen i 80 til 120 år. Det er således et klimaværktøj, der er omkostningsneutralt at indføre, modsat reduktion i landbruget og transportsektoren, men er politisk overset.
Det største potentiale i forhold til CO2-reduktion for byggeriet ligger i at udskifte de bærende konstruktioner i beton og stål med bærende konstruktioner i træ. Reduktionen vil være 50 % og i visse tilfælde helt op til 75 %, da det er her træets volumen er størst, men også fordi det vil kræve mindre transport, mindre fundamenter og mindre kraner. Træ på facader handler i højere grad om signalværdi, da det kun har et reduktionspotentiale på omkring 15-25 %. Altså er det ikke helt ligegyldigt, hvilke elementer af byggeriet, man prioriterer. Potentialet for CO2-reduktion er stort og kan løses her og nu. Det er en straks-besparelse, der overgår de næste 80 til 120 års drift.