
TRÆ 76 Efterisolering
Denne håndbog beskriver, hvordan typiske enfamiliehuse opført i perioden 1950-1980 kan efterisoleres ved brug af isolerede trækonstruktioner.
Denne håndbog beskriver, hvordan typiske enfamiliehuse opført i perioden 1950-1980 kan efterisoleres ved brug af isolerede trækonstruktioner.
1. udg. maj, 1999 Udgået 2005 De materialetekniske muligheder, der er for at løse møbel- og inventaropgaver med spånplader.
1. udg. november, 1999 Udgået 2006 Træbasisbeskrivelsen er en generel arbejdsbeskrivelse for de mest almindelige tømrer- og snedkerarbejder.
1. udg. juni, 1970 Udgået 1991 Behandler de belastninger, der kan forekomme på forbindelser i de bærende bygningsdele – dæk, vægge og tag.
1. udg. maj, 1964 Udgået 1981 Gennemgår opbygning af træstilladser til murer- og jernbetonarbejde.
1. udg. september, 1961 Udgået 1981 Behandler træsommerhusets boligmæssige udformning.
Man har valgt at skildre materialet træs betydning for forberedelserne og selve julefesten.
Pjecen er en hilsen til dansk træhåndværk og -industri i arbejde som i fest.
Gennem tegninger, småhistorier og kulturtræk i tiden fra de tidligste tider og frem til idag, skildres træs betydning i den menneskelige kultur.
Valg, opstilling og afstivning Formålet med denne håndbog er at bidrage til, at tagkonstruk-tionerne specificeres og udføres korrekt, ikke mindst afstives korrekt på tværs af spærene.
De nye bygninger til Arkitektskolen Aarhus er udformet med store, åbne rum, der med beton som gennemgående materiale har karakter af værksteder. Rummene er skabt med fokus dels på arkitektstudiets fysiske aspekter: modelbygning og store Læs mere
Framehouse er designet af Schmidt Hammer Lassen Architects i tæt samarbejde med bygge- og udviklingsselskabet KOM-KBH. Bygningen ligger i den lufthavnsnære del af Dragør og er således ikke en del af den historiske idyl. Med Læs mere
Ny fagredaktør til Træinformation Den store fremgang inden for træbyggeri oplever vi også her på kontoret. For at imødekomme den øgede efterspørgsel på medlemsrådgivning, og for at øge udgivelsesfrekvensen af nye publikationer om træbyggeri, har vi ansat arkitekt Marianne Jørgensen. Marianne kommer primært til at fungere som fagredaktør og projektleder, hvor hun skal koordinere og sammenskrive materiale fra både interne og flere eksterne forfattere til nye TRÆhåndbøger. Marianne har 25 års erfaring som arkitekt, og hun har senest været ansat hos Gottlieb Paludan Architects. Mariannes arbejde har favnet mange forskellige størrelser og typer af projekter både for offentlige og private… Læs mere
Opførelsen af 3 boligblokke på 3-4 etager af CLT i Næstved er i fuld gang. Det går bemærkelsesværdigt hurtigt, da de bygges med CLT, som er elementer af krydslamineret tømmer. Bygherren A. Brandelev Ejendomme, der tegnes af Anders Brandelev Paulsen, driver også tømrerfirmaet Anker Damgaard Paulsen Aps i Næstved og står selv for byggeriet. ”Det er en spændende udfordring at opføre disse boliger” udtaler Anders Brandelev Paulsen. ”Vi skal tage hensyn til bevaringsværdige byhuse omkring os, grunden har niveauforskel og det er første gang vi bygger i højden med træ”. Ville gerne gå forrest med CLT-byggeri Da A. Brandelev Ejendomme… Læs mere
Nogle producenter af forbindelsesmidler til trækonstruktioner anvender ETA’er (European Technical Assesment) som et redskab i konkurrencen og hævder at kunderne ønsker ETA’er. Er det tilfældet, er kunderne misinformerede. Hovedprincippet er at der udarbejdes Ydeevneerklæring (DoP) og CE-mærkes efter den relevante harmoniserede standard. Systemet med ETA’er, der udstedes på basis af en EAD (European Assesment Document), er tænkt som en ‘nødløsning’, der muliggør CE-mærkning af produkter, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard. ETA’er kan også være mulighed hvis der er behov for at deklarere egenskaber, der ikke er omfattet af den harmoniserede standard, men bør ikke ændre på hvorledes… Læs mere
Er din virksomhed producent eller leverandør af byggevarer, så har I lige nu mulighed for at få dækket op til 50% af udgifterne til udarbejdelse af produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD’er). En særlig offentlig pulje på 15 mio. kr. til udvikling af EPD´er for byggevarer er åbnet, og der kan søges efter først-til-mølle-princippet. Læs mere om hvordan du ansøger Hvorfor skal en byggevare have en EPD? Fremover vil der være brug for dokumentation af hver enkelt byggevares miljøpåvirkning. Det har hidtil kun været et krav at lave livscyklusvurdering (LCA), hvis en bygning skulle DGNB certificeres. Men fra 2023 indfases i bygningsreglementet krav… Læs mere