Maritimt Center i Esbjerg vinder Danmarks ældste arkitekturpris

Esbjergs nyeste vartegn, der også kaldes Lanternen, er netop kåret til vinder af Danish Wood Award 2023. Priskomiteen fremhæver Maritimt Centers stærke arkitektoniske fremtoning, og at det er et projekt, der sanser stedet og udnytter dets fulde potentiale.

Maritimt Center er skabt til at modstå Vesterhavets stærke vind. Den majestætiske ovale bygning er en symbiose mellem det smukke og det rå, mellem det elegante og det robuste. Den åbner og inviterer brugere og besøgende ind fra alle sider. Tegnestuerne Snøhetta og WERK er i samarbejde med Esbjerg kommune lykkedes med at skabe en markør og et lysende punkt ved kysten, hvis væsen alle kan føle sig tiltrukket af og blive inviteret til at besøge eller deltage i husets mange maritime aktiviteter. Hjertet i bygningen er et imponerende og smukt rum, der inkluderende skaber forbindelse til alle aktiviteter. Med to åbninger, der fungerer som ovenlys, skabes kontakt til etagen under. Legen med krumme flader ind i hinanden er et stærk arkitektonisk greb.

”Valget er faldet på Maritimt Center, fordi det på alle måder er et helstøbt projekt”, fortæller formand for Danish Wood Award Mikael Koch og fortsætter:

”Bygningen er en arkitektonisk perle, der i sit formsprog tager udgangspunkt i skibsbyggeriet. Man genkender spanderne og klinkbeklædningen. Materialerne er brugt optimalt i forhold til husets funktioner og det barske vejrlig. Placeret på yderste mole udsat for hav og vind tilbyder Maritimt Center beskyttelse og et fint intimt rum til samvær og maritime aktiviteter. Arkitektur, materialevalg og funktioner går op i en højere enhed”.

Bygningen er udført i træ indvendigt som udvendigt på nær betondækket i stueetagen, der er skabt til at kunne modstå oversvømmelse, hvorfor der her er anvendt betonkonstruktioner. De bærende konstruktioner på øverste etage er udført af limtræssøjler og træspær, mens alle facader og tagkonstruktioner er udført som isolerede trækassetter. Facader og tag består af varmebehandlet fyr beklædning, mens terrassebeklædningen er i Guariuba hårdt træ. Indvendigt er det krydsfiner og trælister i fyr, som går igen.

”Vi er utrolig stolte og ikke mindst glade for de fine ord, der følger med prisen. Maritimt Center er resultatet af et fantastisk samarbejde mellem Snøhetta, WERK og Esbjerg Kommune, og vi er i dag alle begejstrede for, at det er lykkes at skabe en unik destination, som lyser op på den danske vestkyst, og hvor alle kan finde vej til nye fællesskaber omkring havet,” siger Thomas Kock, Kreativ Direktør i WERK Arkitekter.

Priskomitéens begrundelse for kåring af Maritimt Center som vinderprojekt

 Læs om de seks udvalgte projekter til Danish Wood Award 2023



Fotos til download

Klik på fotos for fuld størrelse

Fotos: wichmann+bendtsen photography for WERK. Ved pressebrug skal fotos krediteres.


Prisoverrækkelsen

Billeder fra selve prisoverrækkelsen


Danish Wood Award pristrofæ

Foto og video af trofæ: Træinformation

Danish Wood Award – Danmarks ældste arkitekturpris

Danish Wood Award er en arkitekturpris oprettet af Træinformation i 1958. Hæderen går til en arkitekt, der har udvist store kunstneriske kvalifikationer, teknisk dygtighed og overbevisende anvendelse af træ. Prisen uddeles hvert andet år og er på 100.000 kr. Træinformation, Danske Byggecentre og Træsektionen i DI Byggeri støtter initiativet. Vinderen udvælges af en komité, som består af formand for komiteen, Mikael Koch, og arkitekterne Anna Maria Indrio, Nicolai Richter-Friis, Søren Rasmussen, Anders Brix samt Søren Nielsen. Læs mere på www.arkitekturitrae.dk/danish-wood-award.
  1. Ny udgave af TRÆ 67 Undertage

    TRÆ 67 Undertage er blevet opdateret med en række ændringer og præciseringer på baggrund af gældende SBI-vejledninger, BYG-ERFA-blade samt nyere publikationer fra Træinformation. Den nye udgave indeholder blandt andet: Tydeligere illustrationer af perforeret rygningsbånd i en række konstruktionsdetaljer Detaljer for banevareundertage er tilføjet løfteplader, der reducerer risiko for lunker Forenklede løsninger ved kviste, hvor siderender er erstattet af afstandslister Redaktionelle præciseringer og justeringer flere steder i håndbogen Opdaterede henvisninger, hvor tidligere reference til TRÆ 71 nu er erstattet af TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2. Denne opdaterede 3. udgave fra maj 2026 kan læses af medlemmer på Træindex.dk… Læs mere

  2. Ny udgave af TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2

    TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2 er opdateret med ændringer og præciseringer bl.a. som følge af opdateringer i bygningsreglementet og tilhørende vejledninger jf. tillæg fra marts 2024 og april 2026. Den nye udgave indeholder blandt andet: Opdaterede afstandskrav til sekundær bebyggelse i tilknytning til enfamiliehuse inkl. nye tabeller og figurer Ny størrelse på kramper til fastgørelse af ståltråd ved fastholdelse af isolering i etagedæk og tagkonstruktioner, da den tidligere størrelse ikke længere findes på markedet Præcisering af brandkrav til vindspærre ifm. enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse mv. som følge af markedets lancering af vindspærretyper med densitet under 300 kg/m3,… Læs mere

  3. Husk det nye TRÆindex – søg på tværs af TRÆbøger

    TRÆindex er vores nye login-system, hvor du som medlem kan læse alle Træinformations publikationer ét sted. På TRÆindex logger du ind med din e-mailadresse og får straks adgang til alle dine TRÆbøger online. Herefter kan du søge på tværs af bøgerne med den intelligente søgefunktion, som forstår hele spørgsmål og viser de mest relevante afsnit. TRÆindex er klar til brug – opret din profil og kom i gang i dag. Del gerne denne mulighed med kolleger, så de også kan få glæde af traeindex.dk. Se eventuelt vores korte guide til login og søgning. Har du spørgsmål, er du altid velkommen… Læs mere

  4. Efteruddannelseskursus: Etagebyggeri i træ 6. maj eller 7. maj

    Få en samlet gennemgang af projektering og udførelse af etagebyggeri i træ – fra valg af byggesystem, facade og statisk princip til lyd, brand, fugt og montage på byggepladsen. Træf de rigtige valg i projekteringen af trækonstruktioner til etagebyggeri. Deltag i dette efteruddannelseskursus på én dag, hvor du vil få indsigt i samspillet mellem design og udførelse, så du kan sikre robuste, dokumenterede og bygbare løsninger i dine projekter. Underviserne er seks fageksperter inden for statik, akustik, brand, fugt, produktion og montage. De arbejder til dagligt med træbyggeri og vil indvi dig i deres erfaringer baseret på en række større… Læs mere

  5. Invitation til generalforsamling 2026

    Som medlem af Træinformation er du hermed inviteret til årets generalforsamling, som afholdes torsdag den 30. april kl. kl. 9.00 -11.45 hos LCA Elementer ApS i Fårevang. Efter generalforsamlingen er der mulighed for at deltage i en rundvisning på virksomheden. LCA Elementer specialiserer sig i produktion af bæredygtige og skalerbare råhuse i træ. Virksomheden fokuserer på at reducere CO₂-aftrykket gennem hele byggeprocessen – fra rådgivning og projektering til produktion og montage. Vi ser meget frem til en spændende dag – på gensyn! Træinformation Mikael Koch Direktør, arkitekt MAA   Dagsorden Beretning 2025 Regnskab, budget og kontingent Indkomne forslag Valg af… Læs mere

  6. Ny teknisk rådgiver i Træinformation

    Vi byder Michael Fabrin Clausen velkommen på holdet som ny teknisk rådgiver! Du vil bl.a. kunne møde Michael på vores rådgivningstelefon for medlemmer, hvor han vejleder om korrekt anvendelse af træ og træbaserede løsninger i byggeriet. Derudover vil Michael bidrage til udviklingen af den viden, som indgår i det almene tekniske fælleseje. Michael kommer med en håndværksmæssig baggrund som snedker og en mere teoretisk som bygningsingeniør. Han kommer fra en stilling i Nviro A/S, hvorfra han har erfaring med teknisk support, dokumentation og biobaserede isoleringsløsninger. Vi ser frem til at drage nytte af Michaels mange erfaringer – ikke mindst inden… Læs mere

  7. Vi søger dygtig byggeteknisk tegner med interesse for træbyggeri

    Har du blik for detaljering og styr på snit, samlinger og konstruktive løsninger? Har du 3D-programmer helt ud i fingerspidserne og evnen til at skabe visuelle løsninger, der kan anvendes af flere faggrupper? Og har du erfaring med eller interesse for træbaserede konstruktioner? Så har vi en spændende fuldtidsstilling åben, hvor dine kompetencer vil kunne komme helt i spil. Træ kan anvendes til alt fra etagebyggeri til terrasser, og det anses lige nu af mange som et af tidens vigtigste byggematerialer. Hos Træinformation imødekommer vi den stadig stigende efterspørgsel på specialiseret viden om træbyggeri. Hos os vil du få mulighed… Læs mere

  8. TRÆindex: Ny intelligent søgefunktion

    Vi lancerer nu en ny intelligent søgefunktion, som gør det muligt at søge svar hurtigt på tværs af alle vores TRÆbøger. Du finder søgefunktionen på TRÆindex. Søgefunktionen kan bruges af alle, men adgang direkte videre til TRÆbøgernes indhold forudsætter, at din virksomhed er medlem af Træinformation. Søg på tværs af TRÆbøgerne Med den nye søgefunktion kan du stille hele spørgsmål – præcis som du ville formulere dem i praksis, hvorefter du vil få vist relevante tekstuddrag og links videre til pågældende bog.  TRÆindex finder tekstafsnit for dig på tværs af alle TRÆbøger. Adgang til indholdet (kræver medlemskab) Få adgang til… Læs mere

  9. Gratis udgivelse til arbejdet med renovering og ældre byggesager

    TRÆnotat 15 Afstandslister i tage – historisk oversigt Har du brug for hurtigt at finde ud af, om den byggesag eller det renoveringsprojekt, som du lige står med, levede op til kravene i Bygningsreglementet på netop det tidspunkt, hvor byggeriet blev opført? Så er der nu hjælp at finde i en lille ny publikation, som vi i Træinformation har udviklet. TRÆnotat 15 Afstandslister i tage er en historisk oversigt over krav til tykkelse og imprægnering af afstandslister i tagkonstruktioner. Notatet opsummerer kravene gennem tiden med henvisning til litteratur, hvor kravene er beskrevet. TRÆnotat 15 er gratis. › Læs TRÆnotat 15… Læs mere

  10. Kursus i tage og tagkonstruktioner 4. og 5. marts 2026

    På dette kursus får du en samlet vejledning i valg, projektering og udførelse af tagkonstruktioner i træ. Kurset samler både danske og internationale fagfolk inden for arkitektur, konstruktion, montage og bygningsfysik. På kurset får du indblik og undervisning i blandt andet: Arkitektoniske principper for tagets udformning og konstruktiv træbeskyttelse Statisk opbygning af tagkonstruktioner, herunder spærtyper, spændvidder og materialevalg Afstivningsmetoder og montage af spær i både små og store tagkonstruktioner Fugtstrategi, ventilationskrav, undertage, dampspærre og isoleringsløsninger Taglægter, udhæng og forskellige tagdækningers konstruktionskrav Ventilerede og uventilerede tagopbygninger samt håndtering af gennemføringer Eksempler på tagkonstruktioner med komplekse geometrier – præsenteret af Danø Arkitekter… Læs mere

  11. Træinformation ønsker alle glædelig jul

    Kære medlemmer, samarbejdspartnere og andre med tilknytning til Træinformation Når vi ser tilbage på 2025 er der ét tema, der står tydeligt: Byggebranchens mod og vilje til at tage ansvar for en mere bæredygtig fremtid. Vi oplever her i huset omverdenens stadig stigende interesse for træbyggeriet især via medlemsrådgivningen og i faglige netværk. Der er et tydeligt fokus på at bruge træ og andre biogene materialer klogt, sikkert og med blik for klimaudfordringerne. Vi er begejstrede for at tage del i denne udvikling. Her et lille tilbageblik på 2025 i Træinformation. Ny bandsikret tækkeløsning Der er behov for at gentænke… Læs mere

  12. Få styr på tolerancerne: Forbedret opslagsværk udgivet

    At kende tolerancerne er nødvendigt for at kunne levere høj kvalitet i byggeriet og undgå unødige tvister. DI Byggeri har netop videreudviklet opslagsværket tolerancer.dk, hvor du kan få et grundigt overblik over tolerancerne. I den forbedrede udgave er beskrivelser og tegninger gjort mere brugervenlige og forståelige, ligesom alle henvisninger er præciseret. Endelig er der også tilføjet tolerancer, der anvendes som følge af ´DS 1140 Udførelse af bærende konstruktioner – almen kontrol´. Tolerancer.dk indeholder tolerancer for murer-, tømrer-, beton- og malerfaget. Besøg www.tolerancer.dk Her finder du alt, som vedrører arbejdet med træ 

  13. Håndværkskollegiet vinder Danish Wood Award 2025

    Byggeri på højde med kulturarv Håndværkskollegiet i Horsens er netop kåret som vinder af Danish Wood Award 2025. Priskomiteen fremhæver byggeriet som et forbilledligt eksempel på, hvordan nyt byggeri kan skabe tidløs kvalitet. Fra den store, bymæssige skala til den fineste, taktile detaljering er Håndværkskollegiet et sjældent helstøbt og vellykket byggeri. Detaljeringen er gennemført og afklaret i en grad, så byggeriet fremstår usædvanligt autentisk. Håndværkskollegiet repræsenterer en mættet og fyldig arkitektur, der kan måle sig med det fornemste i vores kulturarv. Priskomiteen bag Danish Wood Award fremhæver, at Håndværkskollegiets atmosfære formår at være både uprætentiøs, hjemlig og næsten ligetil og… Læs mere

  14. Ny udgave af TRÆfakta 16

    Vælg trægulve og opnå DGNB-point Træinformation har i samarbejde med Det faglige forum for trægulve udgivet en opdateret udgave af TRÆfakta 16, som viser, hvordan trægulve kan indgå i DGNB-certificering af byggerier. Publikationen gennemgår de kriterier, hvor trægulve har indflydelse på tildeling enaf point og giver et klart overblik over roller og ansvar for bygherrer, projekterende, udførende og leverandører. › TRÆfakta 16 er gratis – læs og download her

  15. Danish Wood Award 2025: Her er de nominerede

    Træbyggeri i alle skalaer Stadigt flere byggerier opføres i træ – og det mærkes tydeligt i feltet til årets Danish Wood Award. Komitéen har gennemgået et rekordstort antal projekter – alle af meget høj kvalitet. Ud af 12 besøgte byggerier er nu fem udvalgt som de officielle nominerede til Danish Wood Award 2025. De nominerede projekter spænder bredt – både hvad angår funktion, udtryk og måden, hvorpå træet er anvendt. Projekterne varierer også markant i størrelse og budget. Fra ”tiny church” til 31.000 m2 kontorkompleks til kollegieboliger, sundhedscenter og kontorbyggeri til innovation og produktudvikling vidner feltet om, at træ kan… Læs mere

  16. Kom med til Danish Wood Award 2025

    Fem nye danske træbyggerier er nomineret til Danish Wood Award 2025. Hvilket af de fem nominerede projekter, der vinder prisen, bliver afsløret onsdag 29.oktober kl. 16.30-18.30 ved en prisoverrækkelse på Den Danske Filmskole.  De fem nominerede projekter spænder bredt – både hvad angår funktion, udtryk og måden, hvorpå træet er anvendt. Projekterne varierer også markant i størrelse og budget. Fra ”tiny church” til 31.000 m2 kontorkompleks til kollegieboliger, sundhedscenter og kontorbyggeri til innovation og produktudvikling vidner feltet om, at træ kan noget i alle skalaer. Tegnestuerne C.F. Møller Danmark A/S, Cubo Arkitekter A/S, Danø Arkitektur, Dorte Mandrup A/S, Julius Nielsen… Læs mere