Maritimt Center i Esbjerg vinder Danmarks ældste arkitekturpris

Esbjergs nyeste vartegn, der også kaldes Lanternen, er netop kåret til vinder af Danish Wood Award 2023. Priskomiteen fremhæver Maritimt Centers stærke arkitektoniske fremtoning, og at det er et projekt, der sanser stedet og udnytter dets fulde potentiale.

Maritimt Center er skabt til at modstå Vesterhavets stærke vind. Den majestætiske ovale bygning er en symbiose mellem det smukke og det rå, mellem det elegante og det robuste. Den åbner og inviterer brugere og besøgende ind fra alle sider. Tegnestuerne Snøhetta og WERK er i samarbejde med Esbjerg kommune lykkedes med at skabe en markør og et lysende punkt ved kysten, hvis væsen alle kan føle sig tiltrukket af og blive inviteret til at besøge eller deltage i husets mange maritime aktiviteter. Hjertet i bygningen er et imponerende og smukt rum, der inkluderende skaber forbindelse til alle aktiviteter. Med to åbninger, der fungerer som ovenlys, skabes kontakt til etagen under. Legen med krumme flader ind i hinanden er et stærk arkitektonisk greb.

”Valget er faldet på Maritimt Center, fordi det på alle måder er et helstøbt projekt”, fortæller formand for Danish Wood Award Mikael Koch og fortsætter:

”Bygningen er en arkitektonisk perle, der i sit formsprog tager udgangspunkt i skibsbyggeriet. Man genkender spanderne og klinkbeklædningen. Materialerne er brugt optimalt i forhold til husets funktioner og det barske vejrlig. Placeret på yderste mole udsat for hav og vind tilbyder Maritimt Center beskyttelse og et fint intimt rum til samvær og maritime aktiviteter. Arkitektur, materialevalg og funktioner går op i en højere enhed”.

Bygningen er udført i træ indvendigt som udvendigt på nær betondækket i stueetagen, der er skabt til at kunne modstå oversvømmelse, hvorfor der her er anvendt betonkonstruktioner. De bærende konstruktioner på øverste etage er udført af limtræssøjler og træspær, mens alle facader og tagkonstruktioner er udført som isolerede trækassetter. Facader og tag består af varmebehandlet fyr beklædning, mens terrassebeklædningen er i Guariuba hårdt træ. Indvendigt er det krydsfiner og trælister i fyr, som går igen.

”Vi er utrolig stolte og ikke mindst glade for de fine ord, der følger med prisen. Maritimt Center er resultatet af et fantastisk samarbejde mellem Snøhetta, WERK og Esbjerg Kommune, og vi er i dag alle begejstrede for, at det er lykkes at skabe en unik destination, som lyser op på den danske vestkyst, og hvor alle kan finde vej til nye fællesskaber omkring havet,” siger Thomas Kock, Kreativ Direktør i WERK Arkitekter.

Priskomitéens begrundelse for kåring af Maritimt Center som vinderprojekt

 Læs om de seks udvalgte projekter til Danish Wood Award 2023



Fotos til download

Klik på fotos for fuld størrelse

Fotos: wichmann+bendtsen photography for WERK. Ved pressebrug skal fotos krediteres.


Prisoverrækkelsen

Billeder fra selve prisoverrækkelsen


Danish Wood Award pristrofæ

Foto og video af trofæ: Træinformation

Danish Wood Award – Danmarks ældste arkitekturpris

Danish Wood Award er en arkitekturpris oprettet af Træinformation i 1958. Hæderen går til en arkitekt, der har udvist store kunstneriske kvalifikationer, teknisk dygtighed og overbevisende anvendelse af træ. Prisen uddeles hvert andet år og er på 100.000 kr. Træinformation, Danske Byggecentre og Træsektionen i DI Byggeri støtter initiativet. Vinderen udvælges af en komité, som består af formand for komiteen, Mikael Koch, og arkitekterne Anna Maria Indrio, Nicolai Richter-Friis, Søren Rasmussen, Anders Brix samt Søren Nielsen. Læs mere på www.arkitekturitrae.dk/danish-wood-award.
  1. Danmark kan lære meget af Østrig

    Træinformation er netop hjemvendt fra studietur til Østrig – landet der har mange års erfaring med byggeprojekter i træ og energieffektive byggeteknikker.  Virksomhedernes innovative arbejde og et godt samarbejde mellem industri, forskning og uddannelse har gjort Østrig kendt, når det gælder træbyggeri. Turen har budt på et intensivt program med mange spændende besøg tilrettelagt i samarbejde med ADVANTAGE AUSTRIA. Læs mere om vores næste studietur Noget nyt, som ikke er set før i Danmark, var det buede tag lavet af CLT, som studieturens deltagere fik at se hos virksomheden Easy Motion Skin, der producerer sportstøj med særlige sensorer i. Til… Læs mere

  2. Leder: Træ kan accelerere den grønne omstilling

    Når det gælder klimaet, så kan byggesektoren træde på speederen. Løsningerne er der – men den politiske vilje mangler. Leder af Træinformations direktør Mikael Koch i særudgivelsen  Træ i arkitekturen udgivet af Byggeri + Arkitektur. Byggesektorens største udfordring burde være velkendt for de fleste; byggeriet står for 30% af Danmarks CO2 udledning. Fra januar 2023 er der nu endelig sat en grænse på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år, som bliver det maksimale, der må udledes for byggerier over 1000 m2. Det er en forsigtig start, hvor de fleste kendte byggemetoder kan opfylde kravet. Hvad skal der til for… Læs mere

  3. Studietur til Växjö: Byen, hvor 50% af nybyggeri skal være i træ

    Den 8.-9. september går turen til Sverige. På turen skal vi se forskellige byggerier opført i træ (blandt andet CLT), herunder et prisbelønnet boligkompleks, der er Sveriges største. Vi besøger også en stor fabrik, der producerer en lang række træprodukter til byggeriet samt Växjö Kommune, der har besluttet at mindst halvdelen af alt nybyggeri i Växjö skal opføres i træ. Allerede i 2013 besluttede politikerne i Växjö, at i 2020 skulle 50% af alle nybyggede byggerier være opført i træ (bærende konstruktioner og vægge). Byen ligger i et skovrigt område i Sydsverige, hvor skov- og træindustrien historisk set har været… Læs mere

  4. Træinformation på BUILD IN WOOD

    Danmarks største trækonference BUILD IN WOOD er netop afviklet for femte gang. En masse nye erfaringer blev delt blandt deltagerne. Vi har samlet lidt af de nyheder, som konferencen bød på. Sandra Frank fra ARVET, Sverige, fortalte hvordan boligselskabet i 2006 tog en beslutning om kun at bygge i træ for miljøets skyld, men det har mange andre fordele. Virksomheden har oplevet, at byggetiden kunne reduceres til kun en tredjedel af, hvad der er normalt for konventionelt byggeri. I ARVETs boligbyggerier er beboerne mest tilfredse med duften og stilheden, og de snuser til facaden i regnvejr. Selvom det målte lydniveau… Læs mere

  5. Kursus om etagebyggeri og byggesystemer i træ

    På kurset får du indsigt i forskellige byggesystemer i træ og deres anvendelse til etagebyggeri i træ. Kursusbeskrivelse Vi gennemgår fx træskelet-konstruktioner, limtræ, LVL og CLT og viser eksempler på anvendelsen i pladsbyggeri og industrialiseret byggeri i flere etager, herunder hvordan træbaserede produkter og byggeprincipper kan kombineres. Med udgangspunkt i teori og praksis vil vi fortælle om træbyggeri i Danmark, herunder særlig fokus på akustiske erfaringer og anbefalinger. Vi vil vise eksempler og principper for håndtering af akustik, brand og fugt. På kurset får du også indsigt i statiske principper, disponering af bygningen i forhold til afstivende systemer, opbygning af… Læs mere

  6. Branchen går sammen om at sætte den grønne omstilling op i gear

    Træinformation er naturligvis med, når mere end 24 organisationer i byggebranchen nu samles i et spritnyt strateginetværk på tværs af særinteresser og synspunkter. Hele branchen skal på banen for at sikre, at fremtidige byggerier og anlæg bliver mere bæredygtige. Anlægs- og byggebranchen har direkte og indirekte ansvaret for ca. 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark. Derfor vedtog Folketinget sidste år Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Den indeholder 21 initiativer, der skal udvikle et kvalitetsbevidst, økonomisk ansvarligt og mere bæredygtigt byggeri. Som en udløber af den nationale strategi nedsatte Bolig- og Planstyrelsen Koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri, hvor Træinformation… Læs mere

  7. Biogene ressourcer har potentiale som fremtidens byggevarer 

    Træinformation har bidraget til et forskningsprojekt om, hvorvidt halm, hør, tang og andre biogene ressourcer kan blive fremtidens byggevarer. Projektets konklusion er, at biogene byggevarer er velegnede til byggeri – og de nødvendige biogene ressourcer kan vi selv dyrke i Danmark. Hvis Danmark for alvor skal kunne nå FN’s klimamål og reducere betydeligt i CO2-udledningen og imødegå knaphed på ressourcer, så er det vigtigt at kunne producere en større mængde byggevarer af fornybare ressourcer. Instituttet BUILD på Aalborg Universitet har igennem et års tid i samarbejde med Københavns Universitet ledet en større analyse af fremtidens biogene byggevarer. Nu er arbejdet… Læs mere

  8. Ny TRÆhåndbog viser vej igennem junglen af brandkrav

    TRÆ78 er nu udgivet som fysisk bog Det er muligt at bygge både sikkert og højt med træ. Træinformations nyeste håndbog TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2 viser vejen igennem bygningsreglementets mange vejledninger og præ-accepterede løsninger.  I den finder du de vigtigste og mest relevante brandkrav til træbyggeri med bærende trækonstruktioner i op til 12 meters højde. – I dag har vi i Danmark en høj brandsikkerhed, og det gælder også i træbyggeriet, såfremt man anvender de præ-accepterede løsninger. Trækonstruktioner kan på lige fod med andre materialer sagtens dimensioneres til at være bærende og brandadskillende i 60 minutter,… Læs mere

  9. Træinformations generalforsamling 2022

    Træinformations generalforsamling 2022 afholdes den 7. april 2022 Som medlem af Træinformation er du hermed inviteret til årets generalforsamling, som afholdes torsdag den 7. april kl. 9.00-11.00. Træinformation har i år valgt at afholde generalforsamlingen hos Gubsø Classic Car Garage. Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Cornelius Vöge, og der er hentet inspiration fra de gamle Bugatti fabrikker – selv i de mange flotte eksponerede træ-detaljer. Bygningerne rummer Danmarks største Bugatti samling, og selv her har træet en rolle. Der er desuden arbejdende værksteder, hvor du kan få indblik i restaureringsarbejdet på veteranbiler. Efter generalforsamlingen vil der være rundvisning for deltagende… Læs mere

  10. Træinformation søger en byggeteknisk fagkyndig

    Byggeteknisk fagkyndig til formidling og rådgivning om træ i byggeriet Er du konstruktør, ingeniør eller arkitekt og vil du være med til at sætte standarden for træbyggeriet i Danmark? Er du byggeteknisk stærk og formår at give en seriøs byggeteknisk rådgivning? Og er du en god formidler med viden om trækonstruktioner og anvendelse af træ i byggeriet? – Så hører vi gerne fra dig. AMBIZZION søger for Træinformation en entusiastisk og dygtig fagperson til Træinformation. Om Træinformation Træinformation er en forening med flere end 950 medlemsvirksomheder og organisationer med interesse i anvendelse af træ i byggeriet. Medlemmerne er projekterende, udførende,… Læs mere

  11. Træinformations aktiviteter i 2022

    Vi har flere nye TRÆhåndbøger, beregningsprogrammer og kurser på tegnebrættet til 2022, som gerne skulle hjælpe dig i dit daglige arbejde med træbyggeriet. › For flere detaljer – se vores aktivitetsplan for 2022 Vi er netop i gang med at opdatere vores nyeste bog, TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2 i henhold til ændringerne i BR18. Når ændringerne er klar, sender vi bogen til tryk. Hvis du er medlem, har du allerede online adgang til bogen på træinfo.dk. I 2022 udkommer vi desuden med en ny TRÆhåndbøg om trægulve (til erstatning af TRÆ 63 og 64) samt en TRÆhåndbog om CLT-byggeri.… Læs mere

  12. Download Træbarometeret – en gratis guide til at bygge med træ

    Nedsæt CO2 udledningen – ny guide giver råd til at bygge (mere) med træ Højere anvendelse af træ i byggeriet kan være med til at nedsætte byggebranchens CO2-udledning betragteligt. Derfor har KAB og Byggepartnerskabet &os i samarbejde med en række boligselskaber og eksperter udgivet en gratis guide til mere træ i den almene sektor: Træbarometeret. Træbarometeret er opdelt i seks overskuelige trin, der spænder fra den konventionelle betonbygning til det rene træhus. På hvert trin er der konkrete anvisninger til, hvordan træ kan indgå som byggemateriale, samtidig med at fordele, ulemper og mulige løsninger belyses. Nogle af de viste byggeteknikker… Læs mere

  13. Søg pulje på 15 mio. kr. til udvikling af EPD´er for byggevarer

    Er din virksomhed producent eller leverandør af byggevarer, så har I lige nu mulighed for at få dækket op til 50% af udgifterne til udarbejdelse af produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD’er). En særlig offentlig pulje på 15 mio. kr. til udvikling af EPD´er for byggevarer er åbnet, og der kan søges efter først-til-mølle-princippet. Læs mere om hvordan du ansøger Hvorfor skal en byggevare have en EPD? Fremover vil der være brug for dokumentation af hver enkelt byggevares miljøpåvirkning. Det har hidtil kun været et krav at lave livscyklusvurdering (LCA), hvis en bygning skulle DGNB certificeres. Men fra 2023 indfases i bygningsreglementet krav… Læs mere

  14. Glædelig jul og godt nytår

    Tak for året der er gået. Selvom det har været et usædvanligt år, har det igen været præget af travlhed i byggebranchen. Vi oplever en stigende efterspørgsel på træviden, da træ kan bidrage positivt til at løse byggeriets klimaudfordringer. Det blev endnu et år med Covid på sidelinjen, men vi har haft fuld gang i produktionen. Vi har udarbejdet to nye TRÆhåndbøger, hvor den ene bog giver anvisninger til udførelse af tagpap på træunderlag, og den anden bog omhandler træbyggeri i brandklasse 1 og 2. Sidstnævnte er netop prælanceret digitalt for medlemmer. Vi glæder os til at kunne udgive den trykte bog i… Læs mere

  15. Ny bog sætter fokus på træbyggeri i brandklasse 1 og 2

    Medlemmer af Træinformation har allerede nu adgang til håndbogen TRÆ 78, der vejleder om, hvordan man bygger med træ og samtidig overholder brandkravene. Vi prælancerer nu vores nyeste bog TRÆ 78 om træbyggeri i brandklasse 1 og 2. Er du medlem af Træinformation kan du allerede nu læse bogen online på træinfo.dk. Så check om din virksomhed er medlem og spred gerne nyheden om den nye bog i dit netværk. Om bogen Den nye håndbog TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2 forklarer bygningsreglementets brandkrav til træbyggeri i tekst og figurer. Håndbogen giver et overblik over brandkravene til træbyggeri… Læs mere

  16. Mediateket vinder Danish Wood Award 2021

    Praksis Arkitekter modtager prisen på 100.000 kr. for etableringen af en spektakulær, fleretagers trækonstruktion, der rummer det nye Mediatek på Arkitektskolen Aarhus. Med den centrale placering er Mediateket et samlende element i den nye arkitektskole. Dertil har Praksis Arkitekter på mesterlig vis gjort bygningen til et eksempel og forbillede for generationer af kommende arkitekter. Træinstallationen er en slags arkitekturmodel i fuld skala; en af den slags konkrete abstraktioner, som studerende også bliver bedt om at lave. Løsningen tager afsæt i en helt enkel idé om en stor reol med søjler, dragere og dæk. Tegnestuen har formået at anvende og udfolde… Læs mere